Rapport

Rapport over blodproduktområdet 2025

14-07-2026

Styrelsen for Patientsikkerheds rapport for blodproduktområdet i 2025 indeholder bl.a. oplysninger om antallet af bloddonorer, fuldblodstapninger og plasmatapninger samt udviklingen heraf over det seneste årti.

Den årlige rapport for blodproduktområdet indeholder information om blod og blodkomponenter i Danmark, og data er baseret på regionernes egne oplysninger, som de årligt indrapporterer til styrelsen. 

Det fremgår bl.a. af rapporten, at:

  • Der i 2025 blev foretaget 344.954 tapninger, hvilket er 4,8 procent flere end året før
  • Antallet af plasmatapninger til fremstilling af lægemidler (PFF-tapninger) steg med 9,3 procent
  • Den totale mængde plasma leveret til lægemiddelproduktion udgjorde 150 tons, en stigning på 6,3 procent.

Rapporten dækker hele blodproduktområdet og bygger på indberetninger fra landets fem regioner. Den anvendes både til national planlægning og international rapportering til EU og WHO.

Læs hele rapporten over blodproduktområdet 2025