Temadag 17. september

Inspirerende temadag om patientsikkerhed for alle børn

I anledning af WHO’s Internationale Patientsikkerhedsdag afholdte vi en online temadag om patientsikkerhed for alle børn henvendt til sundhedspersonale i alle dele af det danske sundhedsvæsen.

Optagelser fra temadagen

Herunder kan du se eller gense dagens inspirerende oplægsholdere dele viden, erfaringer og indsigter om sundhedsfaglig behandling og patientsikkerhed. Videoerne følger rækkefølgen i programmet. 

Velkomst og introduktion til dagens program

v/ Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed og Sven Pörksen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Tina Beck Guldager, Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Fælleskonsultationer sikrer, at unge patienter med kronisk sygdom oplever en tryg overgang, når de skifter fra ungeafdeling til voksenafsnit. Det er erfaringen på Hormon- og Knoglesygdomme, AUH, der i samarbejde med Børn- og Ungeafdelinger i regionen tilbyder fælleskonsultationer, hvor den unge møder det nye behandlingsteam sammen med det personale, de allerede kender. På den måde sikres, at overgangen bliver  tryg, god og sammenhængende.

Hent præsentation (PDF)

Børn og unge i gråzonen mellem somatikken, psykiatrien og kommunerne

Grete Teilmann, Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital.

Oplægget vil fokusere på de udfordringer og problemstillinger, der opstår, når børn og unge har komplekse behov, som ikke entydigt falder inden for én sektor – altså hverken udelukkende fysisk (somatisk) sygdom, psykisk sygdom eller sociale problemstillinger, men en kombination. Manglende koordination mellem somatik, psykiatri og kommuner fører til forsinket eller utilstrækkelig hjælp, og giver risiko for forværring af symptomer, tabt skolegang og social isolation.

Hent præsentation (PDF)

Paneldebat I

Spørgsmål fra deltagerne

Første del afrundes med en paneldebat med Tina Beck Guldager, Grete Teilmann og Sven Pörksen, der besvarer spørgsmål fra deltagerne. 

Sikkerhed er noget, vi skaber sammen. Familiens Team i børne- og ungepsykiatrien Region Nordjylland

Rikke Kirstine Kristensen, Center for Recovery og Samskabelse Region Nordjylland.

Hvordan skaber vi patientsikkerhed i børne- og ungepsykiatrien, sammen med børn, unge og deres familier? På WHO's Patientsikkerhedsdag sætter vi fokus på ”Familiens Team”, en samskabt netværksmodel i Region Nordjylland, hvor familier og fagfolk fra flere sektorer udvikler løsninger i fællesskab. Vi deler vores erfaring med, hvordan vi gennem fælles sprog, deltagelse og relationer kan udvikle, opdage og handle - og skabe trygge, sammenhængende forløb.

Hent præsentation (PDF)

Leg med omtanke – en professionel tilgang i mødet med børn og unge i sundhedsvæsenet

Line Klingen Gjærde, Mary Elizabeths Hospital, Rigshospitalet.

Hvordan kan leg bruges som et kommunikativt redskab i mødet med børn og unge? Hør om legens potentiale til at engagere, motivere og skabe tryghed – især når børn skal forstå sygdom og forberedes på komplekse undersøgelser eller behandlinger. Oplægget præsenterer en systematisk tilgang til kommunikation med børn og unge, hvor en leg indgår som en naturlig og fagligt begrundet metode.

Hent præsentation (PDF)

Paneldebat II

Spørgsmål fra deltagerne

Anden del afrundes med en paneldebat med Rikke Kirstine Kristensen og Line Klingen Gjærde, der besvarer spørgsmål fra deltagerne. 

Når det sociale netværk og støtte afgør børns behandling – ulighed i børns behandlingsforløb og potentialer for forandring

Lærke Mai Bonde Andersen, Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Oplægget præsenterer resultater fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstituts analyse af ulighed i børns behandling. Med afsæt i data belyses, hvordan det sociale netværk, herunder familiers ressourcer, påvirker kvaliteten af behandlingen af børn. Der er særligt fokus på børn med astma, diabetes, inflammatorisk tarmsygdom samt børn med gentagne akutte kontakter til sundhedsvæsenet. Sidst præsenteres eksempler på indsatser og samarbejder, der skal fremme lighed og styrke behandlingen af børn med somatiske sygdomme.

Hent præsentation (PDF)

Når indlæggelse er en tilbagevendende begivenhed. Hvordan oplever forældre til børn med kronisk sygdom at være indlagt?

Mette Skovborg Jensen, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital.

For forældre til børn med kronisk sygdom, kan indlæggelse være en tilbagevendende begivenhed. Jo flere og længere indlæggelser, jo flere oplevelser har disse forældre haft. Oplevelser fra tidligere indlæggelser har betydning for, hvordan de oplever en ny indlæggelse. Forældrene får derfor en helt særlig stemme i mit oplæg, hvor "Nødvendigheden af konstant at holde øje, holde ved og holde ud" bliver et gennemgående tema.

Hent præsentation (PDF)

Paneldebat III

Spørgsmål fra deltagerne

Tredje del afrundes med en paneldebat med Lærke Mai Bonde Andersen, Mette Skovborg Jensen og Karin Bundgaard Nielsen, formand for Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med børn og unge. 

Hvilke tegn og symptomer, ud over vital-parametre, udløser bekymring hos sygeplejersker i forbindelse med klinisk forværring hos hospitalsindlagte børn?

Claus Sixtus Jensen, Aarhus Universitetshospital.  

Tidlig opsporing af kritisk sygdom er essentiel for at forebygge forværring af børns kliniske tilstand. På trods af tilgængelige standardiserede værktøjer til at identificere alvorlig sygdom i tide, er der stigende opmærksomhed på vigtigheden af også at inddrage subjektive vurderinger baseret på sygeplejerskers erfaringer og observationer. Oplægget vil fokusere på dette vigtige aspekt ved tidlig opsporing af kritisk sygdom og formidle forskningsresultater, som beskriver hvilke tegn og symptomer – ud over de vitale parametre – der giver anledning til sygeplejerskers bekymring for forværring hos indlagte børn.

Hent præsentation (PDF)

Afrunding

Perspektiver på patientsikkerhed for alle børn

Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed og Karin Bundgaard, Formand for Fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med børn og unge giver perspektiver på indholdet af temadag om patientsikkerhed for alle børn.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til arrangementet kan du skrive til viden@stps.dk