Tidlig opsporing kræver, at der i ældreplejen er planlagt systematiske og målrettede tiltag, der løbende tilpasses borgerens behov. Det skal også sikre, at plejepersonalet opdager, hvis udviklingen går den forkerte vej eller er standset.
Forebyggelse af funktionsevnetab hos borgere med kognitive udfordringer
På plejecentret Gilleballehus på Ærø er de specialiseret i at håndtere borgere med demens og andre kognitive udfordringer. Derfor er samarbejde og vidensdeling på tværs af de mange forskellige faggrupper også højt prioriteret, så både de socialpædagogiske og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag spiller sammen. Lederen af plejehjemmet, Lissi Anneberg, betragter vidensdeling og dialog som de vigtigste redskaber til at forebygge funktionsevnetab hos beboerne, og derfor er dokumentationen af både planlægning, målsætninger og opfølgning af forebyggelsestiltagene også tilgængelige for samtlige medarbejdere.
Afdækning af problemstillinger og løsninger på tværfaglige temadage
Planlægningen af konkrete indsatser foregår på temadage, som typisk varer en halv dag og involverer samtlige fagligheder i personalegruppen, der pt. dækker pædagoger, social- og sundhedshjælpere- og assistenter.
"Vi gennemgår de enkelte borgere, hvor vi har observeret specifikke problemstillinger som eksempelvis kan være mange udadreagerende episoder. Her gennemgår vi borgerens liv og inddrager eventuelle pårørende. Så analyserer vi i fællesskab i personalegruppen, hvorfor borgeren for eksempel går i affekt ud fra borgerens livshistorie: Er det personalets tone, væremåde, larm omkring borgeren, eller måden de enkelte budskaber bliver leveret på?" forklarer Lissi Anneberg og fortsætter:
"Når analysearbejdet er klaret, opstiller vi mål for at forebygge adfærden og psykiatriske funktionsevnetab med et tydeligt beskrevet formål og hvilke redskaber, der skal bruges i indsatsen."
Alle i personalegruppen er med
Dokumentationen af den igangsatte forebyggelse kan tilgås af alle i personalegruppen, så alle kan være opmærksomme på redskaberne og holde øje med, hvad der virker, hvordan borgeren påvirkes og naturligvis også, hvis redskabet viser sig ikke at have den forventede positive effekt.
Lissi Anneberg giver et eksempel på et forløb med en borger med svær psykisk sygdom, der reagerede enormt voldsomt i forbindelse med højtider i løbet af året. Ved fælles analyse af borgerens livshistorie og med inddragelse af hendes pårørende, fandt de ud af, at borgeren reagerede kraftigt, fordi hun savnede sine børn og blev ængstelig op til højtiderne. Børnene havde nemlig haft svært ved at overskue at besøge deres mor grundet lang tids psykisk sygdom. Det blev vendt, da personalet og de pårørende lavede planer for, hvordan de kunne gribe besøg an og tilbyde den nødvendige støtte, så det var rart – både for beboeren og de pårørende. Historien er tre år gammel og forebyggelsen af forværring af borgerens psykiske udfordringer holder stadig. Faktisk er hun blomstret så meget op i dagligdagen, at hun ikke længere bliver urolig om natten, har udadreagerende anfald eller skal indlægges på psykiatrisk afdeling. Og medicinen har de også kunnet holde på et lavere, stabilt niveau.
"Jeg tror, at en del af succesen kan tilskrives, at alle medarbejderne har været opmærksomme og fulgt op dagligt," siger leder Lissi Anneberg.
Systematisk opfølgning på borgerens udvikling
Lederen af plejecentret fortæller, hvordan de arbejder med opfølgning på indsatserne:
"Vi har en konstant bevågenhed på borgerens tilstand og respons på indsatsen. Vi skriver i journalen, når vi har oplevet positive resultater, som alle kan tilgå og lære af. Ud over en positiv effekt hos borgeren, giver det også arbejdsglæde at kunne se den gode respons af vores fælles indsats. Samtidig betyder vores vidensdeling en ligeværdig arbejdsrelation, fordi alle har samme informationsniveau og dermed samme udgangspunkt for den gode pleje."
Foruden de daglige observationer holder Gilleballehus tværfagligt møde hver uge med deltagelse af sygeplejerske og fysioterapeut samt diætist, demenskoordinator og farmaceut efter behov. Dertil kommer beboerkonferencer en til to gange om måneden, hvor der også er tid til at følge op på tiltagene.
Til spørgsmålet om, hvordan de håndterer, at en beboers udvikling pludselig stopper eller går den forkerte vej, lyder svaret:
"Vi prioriterer at bruge meget tid og energi på at lytte til borgeren og spørge ind til, hvorfor vedkommende selv mener, at det er begyndt at gå den forkerte vej igen. Oplevelsen er faktisk, at det at blive lyttet til og forstået, alene kan være med til at bremse de uheldige tegn og vende skuden igen over lidt tid."
Gilleballehus på Ærø skal lukke, og beboerne rykkes til Demenscenter Søkilden. Heldigvis følger Lissi Anneberg med som leder, og de gode strukturer og metoder omkring forebyggelsen skal også sættes i søen på Søkilden.