Smitsomme sygdomme

Vi modtager anmeldelser om enkelttilfælde og udbrud af en række smitsomme sygdomme. Læs hvordan I anmelder smitsomme sygdomme

Enhederne for Tilsyn og Rådgivnings opgaver i forhold til smitsomme sygdomme:

  • Modtager anmeldelser om enkelt tilfælde og udbrud af en række smitsomme sygdomme.
  • Iværksætter foranstaltninger til at hindre smittespredning således, at så få som muligt bliver syge.
  • Yder rådgivning til de kommunale sundhedstjenester samt til dag- og døgninstitutioner, plejehjem og lignende institutioner vedrørende hygiejne og forebyggelse af smitte.

Arbejdet udføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Hvem er involveret?

Når børn eller voksne bliver syge af en smitsom sygdom vil forskellige instanser være inddraget:

  • Sygehus
  • Praktiserende læger
  • Sundhedsstyrelsen
  • Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Statens Seruminstitut
  • Den kommunale sundhedstjeneste
  • Fødevareregionen

Anmeldelsespligtige sygdomme

En del smitsomme sygdomme bliver som anført anmeldt til enhederne for Tilsyn og Rådgivning, som skal søge at hindre at flere bliver smittet.

Andre smitsomme sygdomme skal ikke anmeldes og bliver håndteret af de praktiserende læger og den kommunale sundhedstjeneste.

Læs mere på: Anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside har yderligere oplysninger om enkelt sygdomme

Sundhedsstyrelsens hjemmeside