Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

Pr. 1. januar 2024 må sygeplejersker på eget initiativ og ansvar:

• Udtage kapillærblodprøver og veneblodprøver
• Anlægge kort perifert venekateter
• Anlægge ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen
• Anlægge katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren
• Genanlægge trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.
• Suturere overfladiske hudsår uden for ansigtet

På sigt vil der også blive mulighed for, at sygeplejersker kan ordinere forskellige lægemidler og vacciner.

På de enkelte behandlingssteder kan der være instrukser for det arbejde, der er forbeholdt sygeplejerskerne. Hvis der er instrukser for de forbeholdte opgaver på en arbejdsplads, skal opgaverne udføres i henhold til disse instrukser.

Nej. Der er fastsat en overordnet ramme for sygeplejerskers anvendelse og ordination af både vacciner og lægemidler, men bestemmelsen fastsætter ikke i sig selv, hvilke lægemidler eller vacciner der er tale om, eller hvornår sygeplejersker må anvende disse. Det vil skulle fastlægges i en bekendtgørelse.

Sygeplejersker har pligt til at udøve alle arbejdsopgaver i overensstemmelse med reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17.

Det betyder, at sygeplejersker skal undlade at påtage sig opgaver og har pligt til at sige fra over for opgaver, hvis de ikke føler sig kompetente til at udføre opgaven. Det kan fx være, hvis de ikke har modtaget tilstrækkelig oplæring i udførelsen af bestemte opgaver.

De regler, som fastlægger, hvilke opgaver sygeplejersker fremover må udføre uden forudgående delegation fra en læge, gælder som udgangspunkt for alle autoriserede sygeplejersker.

Det kan dog være meget forskelligt, hvilke former for pleje og behandling sygeplejersker udfører som led i deres arbejde. Ud over sygeplejerskens kompetencer afhænger det også af sygeplejerskens ansættelsesforhold. Det kan fx have betydning, hvordan man har fordelt opgaverne på arbejdsstedet. Den enkelte sygeplejerske vil derfor kunne opleve, at vedkommende kun gør brug af en del af sine faglige kompetencer i det daglige arbejde. Det vil altså være meget forskelligt, hvilke opgaver der er relevante for den enkelte i det daglige arbejde. Det er behandlingsstedets ledelse, der beslutter, hvilke medarbejdere der må udføre hvilke opgaver på arbejdspladsen.

Ja. Der er stadig mange former for behandling, som sygeplejersker kun kan udføre på en delegation fra en læge. Det gælder fx anvendelse af antipsykotiske lægemidler.

Herudover er det sådan, at hvis et behandlingssted ikke ønsker, at sygeplejersker på eget initiativ og eget ansvar udfører nogle af de opgaver, som bliver forbeholdt sygeplejersker, fx blodprøvetagning, så har behandlingsstedet ret til at organisere arbejdet, så der ikke må tages blodprøver, medmindre en læge udtrykkeligt har anmodet om det.

Med en delegation bliver behandlingsrettigheder overdraget fra en person til en anden. Det kan fx være en konkret ordination til en konkret patient, der overdrages fra en læge til en sygeplejerske.

Det kan også være ved en rammedelegation, hvor patientens egen læge kan give plejepersonalet på patientens plejehjem lov til at give patienten varierende doser af medicin, som skal tilpasses aktuelle målinger af patienten. I en instruks fastsætter man, hvordan arbejdet skal udføres.

Ja, sygeplejersker kan delegere opgaver, som er forbeholdt sygeplejersker. På et sygehus vil en sygeplejerske fx kunne delegere selve udtagelsen af en blodprøve, som vedkommende har besluttet skal tages, til fx en bioanalytiker. Sygeplejersker vil også kunne delegere anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonde gennem næsen til andre sundhedspersoner med de nødvendige kvalifikationer.

Når en sygeplejerske delegerer en opgave til en medhjælp, er det sygeplejersken, som har ansvaret for, at medhjælpen er kompetent til at kunne udføre opgaven.  En sygeplejerske må ikke delegere behandlingsrettigheder til personer, som sygeplejersken vurderer ikke er i stand til at udføre behandlingerne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det følger af kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet på behandlingssteder. Ledelsen kan bl.a. beslutte, hvem der skal udføre hvilke opgaver. Det er ledelsen, der har ansvaret for, at personalet er i stand til at udføre behandlingsopgaverne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Håndkøbsmedicin kan som udgangspunkt anvendes af alle, også sygeplejersker. Et behandlingssteds ledelse kan dog have besluttet, at personalet ikke må give patienter håndkøbsmedicin, uden at det er ordineret af en læge.

I nogle tilfælde vil sygeplejersken skulle orientere lægen om den behandling, som sygeplejersken har iværksat inden for de forbeholdte virksomhedsområder. Rammerne for, hvad sygeplejersken skal orientere lægen om, er endnu ikke fastlagt. Der vil komme en bekendtgørelse, der nærmere beskriver, hvordan sygeplejersker skal orientere patientens læge.

Ja. En læge kan godt træffe en anden beslutning om en patients behandling end en sygeplejerske, der behandler patienten.

En sundhedsfaglig behandling kan indeholde mange delelementer. Der kan være flere forskellige arbejdsopgaver, arbejdsgange, processer og former for faglig virksomhed, der er ansvarsbelagt. Det er derfor ikke muligt at svare entydigt på, hvem der har ansvaret. Det vil altid bero på en konkret vurdering.

Det er fx ledelsen, der har ansvaret for, at der er de korrekte instrukser.

Den sundhedsperson, der delegerer en opgave, har ansvaret for at overlevere opgaven med en tydelig instruktion.

Medhjælpen, der får delegeret en opgave har ansvaret for at sige fra, hvis vedkommende ikke kan løfte opgaven.

De læger, der har en patient i behandling, har desuden ansvaret for hver deres del af behandlingen.

Hvis noget går galt i behandlingen af en patient, må man derfor se på de forskellige aktørers del i patientens behandling for at kunne afgøre, hvem der har ansvaret for de forskellige dele af behandlingen.

En sygeplejerske må alene udføre behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til, og som vedkommende ser sig i stand til at kunne udføre fagligt forsvarligt. Hvis en sygeplejerske ikke føler sig fagligt kvalificeret til at udføre en opgave patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, har vedkommende pligt til at sige fra.

Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt en sygeplejerske kan gennemføre en behandling med udgangspunkt i autorisationslovens krav om omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed.

Formålet med et forbeholdt virksomhedsområde er, at sygeplejersker blandt andet vil kunne diagnosticere og iværksætte visse medicinske behandlinger. Helt nøjagtigt hvilke vil senere blive fastlagt i en bekendtgørelse, og der vil også blive udarbejdet en faglig vejledning herom.