Fiksér blærekateteret korrekt, og undgå alvorlige skader
Forkert eller manglende fiksering af blærekatetre bliver jævnligt rapporteret som utilsigtet hændelse i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Der er bl.a. rapporteret utilsigtede hændelser, hvor patientens kateter ikke er blevet fikseret korrekt på patientens krop, fx ved at kateteret er fikseret nedad frem for i en blød bue over maven på mænd. Der er også rapporteret hændelser, hvor kateterposen ikke er fikseret korrekt i fx et urinposestativ til natten. Forkert fiksering af kateteret kan over tid medføre alvorlige og irreversible skader hos patienterne, fx tryk eller spaltning af urinrør, rødme, infektion sår i urinrør og sår i selve blæren. Når du plejer en borger eller patient, der bruger kateter, bør du derfor være ekstra opmærksom.
Vi har også set utilsigtede hændelser i forbindelse med sektorovergange for patienter med katetre. Hændelserne handler bl.a. om patienter med nyanlagte katetre, der udskrives uden tilstrækkelig vejledning og udstyr.
Ved fiksering af blærekateter bør du være ekstra opmærksom på:
At fiksere kateterslangen i en blød bue op imod maven hos mænd og ikke ned langs benet for at undgå, at der opstår træk, der kan føre til tryk eller spaltning af urinrør. Vær opmærksom på, at kateterslangen ikke fikseres for langt oppe på maven, da det kan hindre urinen i at løbe ud i kateterposen. Hos kvinder fikseres kateteret på låret/lysken.
At fiksere kateterposen på benet i løbet af dagen. Hvis patienten anvender biventprop (kateter med tømningsventil), skal kateteret ligeledes fikseres, så knæk, træk og tryk undgås.
Ikke at fiksere kateteret for stramt, da det kan medføre tryk og træk, der kan føre til spaltning af urinrør.
Jævnligt at skifte den side, du fikserer kateteret på, for at undgå tryk og træk på urinrør, der kan medføre spaltning af urinrør.
At der ikke opstår knæk på slangen.
At fiksere korrekt til natten, ved at sikre, at patienten ikke ligger oven på kateteret, at kateteret er fikseret på patientens mave eller hofte og at urinposen er fikseret i en urinposeholder. Konsekvenserne ved forkert fiksering til natten kan bl.a. være tryk forskellige steder på kroppen, tryksår i urinrør og indvendige tryksår i blæren, da ballonen presser mod blærebunden/urinrøret.
At bruge natposer om natten. Natposen kobles direkte i enden af dagposen. Dagposer bliver hurtigt fyldt, og konsekvensen ved ikke at koble en natpose til dagposen om natten kan være træk på kateteret og seponering af kateter. Ved at anvende natposer, kan patienter desuden undgå at skulle tømme urinpose i løbet af natten.
Ved patientovergang med kateter bør du være ekstra opmærksom på:
At der er lavet klare aftaler om kateterpleje, fx om det er patienten selv eller plejepersonalet, der har ansvaret for kateterplejen, herunder soignering og fiksering af kateter.
At sørge for, at der er lavet aftaler om, at patienten får det fornødne kateterudstyr stillet til rådighed og får en en skriftlig vejledning til brugen af det.
At sørge for at overlevere information om katetret ved patientovergange.
Cases om fiksering af blærekateter
Forkert fiksering af kateter
En sygeplejerske på et plejehjem bliver tilkaldt af plejepersonalet, da en mandlig beboer den sidste tid har haft mange smerter i forbindelse med pleje af et blærekateter. Da sygeplejersken tilser beboeren, konstaterer hun spaltning af urinrøret, der hvor kateteret munder ud. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at beboerens kateter igennem længere tid ikke har været fikseret korrekt. Kateteret skal fx fikseres på hoften eller maven og urinposen placeres i en urinposeholder, for at undgå træk på kateteret. Den utilstrækkelige fiksering har ført til spaltning af urinrøret som følge af træk på kateterslangen. På grund af skaden, som er irreversibel, må beboeren have anlagt et topkateter.
Manglende sideskift af kateterslanges placering
En sengeliggende patient, der er indlagt på en medicinsk afdeling, har fået anlagt kateter. En sygeplejerske observerer tryk på urinrøret på venstre side og noterer i journalen, at der er behov for at trykaflaste venstre side ved at placere kateterslangen på højre side samt sikre, at slangen fikseres løsere. Det øvrige personale overser notatet, og da sygeplejersken efter noget tid udfører kateterpleje, observerer hun en let spaltning af urinrøret, der hvor trykket er opstået.
Nyanlagt kateter hos vagtlæge
En patient, der ikke modtager hjælp i eget hjem, får anlagt kateter hos vagtlægen på grund af urinretention. Patienten modtager ikke information om, hvordan kateteret skal fikseres, og patienten bliver ikke informeret om, hvor og hvordan han kan anskaffe sig nødvendige remedier som fx fikseringstape til kateter, kateterposeholder og poser til nat. Da patienten efter nogle dage tager kontakt til egen læge for at følge op på udredning for urinretention, opdager lægen, at patientens kateter ikke har været fikseret korrekt.
Overgange fra sygehus til kommune
En patient bliver udskrevet til et plejehjem med et nyanlagt kateter, der er lagt under indlæggelse. Da personalet på plejehjemmet modtager patienten, kan de se, at patienten har fået anlagt et kateter. Sygeplejersken på plejehjemmet gennemgår udskrivelsesrapporten fra sygehuset og ser, at sygehuset ikke har angivet en indikation for anlæggelsen eller taget stilling til videre plan. Efter kontakt til sygehus, viser det sig, at patientens kateter er midlertidigt, og at patienten er indkaldt til undersøgelse for udredning. Sygehuset har ikke på forhånd informeret plejehjemmet om det nyanlagte kateter eller udleveret remedier som fx urinposer og urinposeholder til at fiksere kateteret med. Plejehjemmet har ikke de nødvendige remedier på lager og har ikke haft mulighed for at følge op på de manglende remedier inden patienten blev udskrevet til plejehjemmet.
Baggrund for OBS-meddelelse
På baggrund af læsning af utilsigtede hændelser, har styrelsen set utilsigtede hændelser, der handler om manglende eller forkert fiksering af blærekatetre, der enten har medført eller kunne have medført til tryksår og spaltning af urinrør. På denne baggrund holdt styrelsen møde med relevante klinikere fra Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Viborg Kommune og Aalborg Kommune, der har bidraget med vigtig erfaring og viden på området.