Se filmen

Hvad er samlerapportering af utilsigtede hændelser?

Få forklaret samlerapportering på tre minutter. 

Samlerapportering

Med samlerapportering kan I rapportere nogle typer af utilsigtede hændelser samlet på et papirskema. Samlerapportering kan give overblik til lokal læring og opfølgning. Samlerapportering er et tilbud, og det er den lokale ledelse, der beslutter, om det giver mening for jeres enhed eller afdeling at bruge samlerapportering.

Hvad er samlerapportering?

Samlerapportering er en let måde at registrere utilsigtede hændelser (UTH) på. Det foregår med papir og pen i stedet for digitalt, og du skal kun skrive nogle få informationer om den UTH, du har oplevet.

Det gælder dog kun for hændelser inden for udvalgte områder, og hvor konsekvenserne ikke var eller kunne have været alvorlige eller dødelige.

Webinar

Bliv klogere på samlerapportering

Webinaret "Bliv klogere på samlerapportering af utilsigtede hændelser" blev afholdt 26. februar 2024. 

Optagelse af webinaret

Registreringsskemaer til samlerapportering

Samlerapportering består af 2 trin:

Trin 1: Udfyld papirskema

  • Alle medarbejdere skriver UTH'er på et papirskema for en måned ad gangen.
  • Papirskemaer findes i boksen herunder. Der er ét skema for hvert samlerapporteringsområde
  • Skemaerne kan hentes i wordformat, så man selv kan tilføje nye kolonner, hvis man har brug for at kunne registrere yderligere oplysninger om hændelserne
  • Bemærk, at "Medicin ikke givet" udfases og erstattes af "Medicinadministration".

Pjece om samlerapportering: Til medarbejdere med pligt til at rapportere UTH'er (PDF)


Trin 2: Samlerapportér til DPSD

  • En medarbejder, der er udpeget som ansvarlig for samlerapportering, rapporterer én gang om måneden hændelserne samlet til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
  • Samlerapporteringsblanketten tilgås via boksen nedenfor.

Pjece om samlerapportering: Til dig, der har ansvar for at samlerapportere til DPSD (PDF)

Samlerapportering i DPSD

Samlerapportér utilsigtede hændelser 

Udfyld samlerapportering

4 grundlæggende om samlerapportering

Når I registrerer UTH'er på papirskemaer, der ligger fremme på arbejdspladsen, kan I få et hurtigt overblik over, hvor og hvornår en bestemt type hændelse sker.

På den måde kan I hurtigere sætte ind og finde ud af, hvordan I kan forebygge og forbedre arbejdsgange.

I kan samlerapportere UTH'er inden for udvalgte områder og altid kun, hvis UTH'en ikke havde eller kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren. 

I kan samlerapportere UTH'er med:

  • Fald
  • Infektion
  • Medicindispensering
  • Medicinadministration (herunder "Medicin ikke givet").

Alle enheder i sundhedsvæsenet kan samlerapportere. Du og dine kolleger kan samlerapportere, hvis ledelsen på jeres arbejdsplads har besluttet, at I bruger samlerapportering hos jer. 

Ellers skal du rapportere den utilsigtede hændelse digitalt til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).

Det tager kun et øjeblik at skrive en utilsigtet hændelse på et papirskema. Der er et skema for hvert af de UTH-områder, der kan samlerapporteres.
 Din ledelse skal vælge, hvem der er ansvarlig for at printe de skemaer, I skal bruge, og lægge dem frem. Herefter skal alle medarbejdere registrere UTH'er på det samme papirskema.

På skemaet skal du skrive:

• Navn på patient/borger
• Dato og tidspunkt for hændelsen
• Nummeret på undergruppe for hændelsestypen
• Bemærkninger, som du synes er relevante for hændelsen.

Den medarbejder, der har ansvaret for det, rapporterer én gang om måneden de utilsigtede hændelser samlet til DPSD.

Se samlerapporteringsskemaerne

Pjece om samlerapportering: Til medarbejdere med pligt til at rapportere UTH'er (PDF)

Pjece om samlerapportering: Til dig, der har ansvar for at samlerapportere til DPSD (PDF)