Urigtig, vildledende eller mangelfuld markedsføring

Der må ikke ved markedsføring af sundhedsydelser anvendes urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser. Det følger af lov om markedsføring af sundhedsydelser § 2, stk. 1.

Vildledende markedsføring

Forbuddet mod anvendelse af vildledende angivelser indebærer, at markedsføringens udformning og indhold ikke må give modtagere af markedsføringen en fejlagtig opfattelse af den markedsførte sundhedsydelse, herunder i forhold til sundhedsydelsens fordele og risici, pris osv.

Vildledende angivelser kan være oplysninger, der er egnet til at snyde modtageren eller føre modtageren på vildspor. En angivelse må ikke direkte eller indirekte, ved udeladelse, ved ukorrekthed, ved tvetydighed eller ved en overdreven påstand være egnet til at vildlede.

Markedsføringen må desuden ikke stille sundhedsydelsen i et gunstigere lys end andre tilsvarende eller måske endda mere velegnede sundhedsydelser.

Urigtige angivelser

Forbud mod urigtige angivelser indebærer, at markedsføring af en sundhedsydelse ikke må indeholde urigtige oplysninger, herunder om sundhedsydelsen og udbyderen.

Forbuddet medfører ikke krav om, at man udelukkende må anvende objektive oplysninger i sin markedsføring. Det er også tilladt at anvende subjektive oplysninger, hvad enten det drejer sig om den enkelte sundhedsperson, behandlingsstedet eller de enkelte ydelser.

Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal ifølge lovens § 2, stk. 4, kunne dokumenteres. Det vil for eksempel sige, at ved brug af billeder i markedsføring af sundhedsydelser, skal ægtheden af billedet kunne dokumenteres/bevises, ligesom at det skal kunne dokumenteres, hvis det i markedsføringen er anført, at en behandlingsform kan helbrede.

Mangelfulde angivelser

Forbud mod anvendelse af mangelfulde angivelser indebærer, at oplysninger om sundhedsydelserne, fordele og risici ved behandling, priser, tilskud m.v. ikke må være mangelfulde.

Eksempelvis vil markedsføring af en sundhedsydelse være mangelfuld, hvis oplysninger om risici ved sundhedsydelsen er nedtonet eller væsentlige oplysninger er udeladt. Markedsføring kan også være mangelfuld, hvis der fx mangler oplysninger om evt. pristillæg.

Det er ikke et krav, at oplysninger om alle risici skal fremgå af markedsføringen. Det kræves dog, at relevante oplysninger herom skal gives i forbindelse med indhentelse af et patientsamtykke til behandling.

Hvad lægger vi vægt på?

Ved vores tilsyn er det af betydning, hvordan markedsføringen kan blive opfattet af den faktiske modtagerkreds. Det er altid en konkret vurdering af hele den aktuelle markedsføring. En angivelse, der isoleret set er korrekt, kan ud fra en samlet vurdering af markedsføringstiltaget, herunder relevansen af angivelsen i markedsføringstiltaget, uden yderligere oplysninger eller forklaringer virke vildledende, urigtig eller mangelfuld.

Ved vurderingen af om markedsføringen er egnet til at vildlede eller egnet til at skabe tillid til behandlingsstedet på et urigtigt eller mangelfuldt grundlag, skal det tages i betragtning, at markedsføringen ofte retter sig mod patienter, som har et ønske om helbredelse eller afklaring af deres sygdom. Der er herved tale om personer, som må antages at være særligt påvirkelige. Eksempelvis kan negative udsagn om andre faggruppers formåen eller om den behandling og opfølgning, der udbydes i det offentlige sundhedssystem, være egnet til at påvirke patienter.

Fremgår det af markedsføringen, at et behandlingssted eller en sundhedsydelse er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at dette er tilfældet, vil dette ligeledes være egnet til at vildlede eller skabe tillid til behandlingsstedet på et urigtigt grundlag. Vi kan i den forbindelse gøre opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed registrerer og går tilsyn på behandlingssteder, men at vi ikke godkender behandlingssteder eller sundhedsydelser.