Registrering af skoler, dag-, døgn og sociale tilbud

Nogle offentlige og private virksomheder skal registreres som behandlingssteder, selvom de ikke selv opfatter sig som sundhedsfaglige virksomheder. Det drejer sig om almindelige og sociale dagtilbud, skoler, fritidsordninger, weekendtilbud, botilbud, kost- og efterskoler, hvis de har sundhedspersoner, der behandler deres beboere, brugere, klienter og elever. De er omfattet af styrelsens registrerings- og tilsynsordning.

Almindelige og sociale dagtilbud, skoler, fritidsordninger, weekendtilbud, botilbud, kost- og efterskoler (her kaldet virksomheder) der behandler deres beboere, brugere, klienter eller elever anses som udgangspunkt som registreringspligtige behandlingssteder. Behandling omfatter blandt andet håndtering af lægeordineret medicin

Det kan være et tilbud, hvor eller hvorfra autoriserede sundhedspersoner udfører behandling. Eksempelvis et botilbud, hvor en sygeplejerske arbejder med at forebygge eller behandle (håndtere) beboernes sygdomme og lidelser eller hvor ikke-autoriserede sundhedspersoner udfører behandling på ansvar af en autoriseret sundhedsperson. Det kan også være steder,  hvor pædagogisk personale håndterer beboernes medicin og/eller sikrer, at den bliver taget korrekt. Du kan læse om hvad medicinhåndtering omfatter under ”Medicinhåndtering”.

Hvis pædagogisk personale håndterer beboeres, brugeres, klienters eller elevers lægeordinerede medicin, sker det sædvanligvis som den ordinerende læges medhjælp, det vil sige på dennes ansvar. Personalet anses da som sundhedspersoner i sundhedslovgivningens forstand, og stedet anses som et registreringspligtigt behandlingssted.

Der findes undtagelser til, hvornår sociale tilbud ikke er omfattet af vores registrerings- og tilsynsordning, selv om der sker medicinhåndtering på stedet. Læs mere om undtagelser nedenfor.

Undtagelser

Når den behandlende læge har vurderet, at medicinen til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger, kan administreres af forældre/personer, der ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig dette.

Almindelige dagtilbud, skoler og fritidsordninger og sociale dagtilbud med personale, der håndterer patientens lægeordinerede medicin som forældres/værges forlængede arm, er ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. De anses ikke normalt for at udføre lægedelegeret virksomhed. Med værge forstås i det følgende personlig værge. Værge sidestilles her med forældre.

  • Dagtilbud (daginstitutioner og dagpleje), skoler og skolefritidsordninger,der efter konkret aftale med forældrene påtager sig at håndtere børns og unges medicin på deres vegne, anses ikke som behandlingssteder, fordi de ikke udfører behandling, herunder medicinhåndtering, efter delegation fra den behandlingsansvarlige læge. De fungerer som forældrenes forlængede arm.
  • Sociale dagtilbud, der modtager hjemmeboende børn og unge, kan også efter konkret aftale med forældre påtage sig at give barnet eller den unge medicin, og dermed fungere som forældrenes forlængede arm. Det forudsætter dog, at den behandlende læge ikke har vurderet, at medicinen kun kan administreres af forældrene eller af personer med en sundhedsuddannelse. Det sociale dagtilbud fungerer da på samme måde som forældrenes forlængede arm. Det anses derfor ikke som et behandlingssted, og er derfor ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen.
  • Weekendtilbudkan fungere som forældres/værges forlængede arm ud fra samme betragtninger, som gælder for dagtilbud. Medicingivning skal så vidt muligt ske i hjemmet. Reglerne forudsætter derfor, at barnet bor hjemme, og at forældre/værge har føling med barnet og kontakten med barnets læge. Dette er også normalt tilfældet, hvor barnet benytter et weekendtilbud.
  • Botilbud samt kost- og efterskolerkan håndtere barnets medicin, som forældres/værges forlængede arm. Da barnet her ikke bor hos forældre/værge, forudsætter det imidlertid, at forældre/værge har en meget tæt kontakt til og føling med barnet, dvs. er dagligt eller meget hyppigt sammen med barnet, og har kontakt(-en) til lægen. Hvis virksomheden ind i mellem overtager medicinhåndteringen, fx under forældres/værges fravær pga. ferie, sygdom m.v., sker medicinhåndteringen da på lægens ansvar, og virksomheden vil derfor være omfattet af registrerings- og tilsynsordningen.

Virksomheder, fx bo- eller dagtilbud, er ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen, hvis de udelukkende har selvadministrerende patienter.

Patienter anses som selvadministrerende, hvis de selv fuldt ud håndterer egen medicin. Patienten har da selv ansvaret for alle elementer i medicinhåndteringen, herunder for at indtage medicinen. Patienten kan blandt andet være selvadministrerende, hvis lægen har vurderet, at patienten selv kan finde ud af at håndtere/tage sin medicin.

En selvadministrerende patient er stadig selvadministrerende, selvom virksomhedens personale:

  1. Videregiver medicin til patienten, der er dosisdispenseret af et apotek.
  2. Yder praktisk hjælp til patienten, fx en gigtsvag person, med at åbne doseringsæsker og pilleglas m.v.
  3. Ad hoc drøfter med patienten eller påminder patienten om at tage sin medicin, hvis det udelukkende sker af pædagogiske grunde (servicemeddelelse). Drøftelsen/påmindelsen må ikke være en forudsætning for, at patienten tager sin medicin. Formålet med drøftelsen/påmindelsen kan fx være, at virksomheden vil sikre sig, at den fortsat kan varetage sin opgave i forhold til patienten.
  4. Observerer og vurderer, om og hvordan medicinen virker på patienten, hvis det udelukkende sker ud fra et pædagogisk sigte. Formålet kan fx være at vurdere om patienten er parat til at kunne udsluses fra stedet, fx til et andet tilbud, eller om patienten fortsat er i stand til fuldt ud at håndtere sin medicin.

I forlængelse af pkt. c. og d. kan en virksomhed eksempelvis nå frem til den vurdering, at patienten ikke længere kan være på institutionen. Virksomheden kan også skønne, at patienten ikke længere er egnet til fuldt ud at håndtere sin medicin. Afhængig af situationen skal virksomheden da ansvarligvis kontakte patientens læge og eventuelt forældre/værge (med patientens samtykke). Lægen vil i givet fald skulle tage stilling til, om patienten fortsat kan være selvadministrerende.

Virksomheder, der ikke i øvrigt anses som et behandlingssted, og som i enkeltstående situationer giver akut hjælp til brug af lægeordineret medicin, er ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Akut hjælp i enkeltstående tilfælde anses som force majeure, også selvom virksomheden har fået at vide, hvad den skal gøre i akutte nødsituationer, fx hvordan den skal behandle en epilepsipatient med epilepsianfald eller en diabetespatient med insulinchok.

Medicinhåndtering

Registrerings- og tilsynsreglerne har sit udgangspunkt i, at al form for håndtering af lægeordineret medicin principielt vil kunne indebære en risiko for patientsikkerheden. Medicinhåndtering omfatter eksempelvis:

  • Modtagelse af medicin- Virksomheden/personalet kontrollerer, at det er den rigtige medicin m.v.
  • Opbevaring og bortskaffelse af medicin– Virksomheden/personalet opbevarer medicinen og bortskaffer medicin, som ikke længere skal bruges af patienten.
  • Dispensering af medicin- Virksomheden/personalet hælder medicin op, fx i doseringsæsker.
  • Administration af medicin- Virksomheden/personalet udleverer medicin, hjælper patienterne med at indtage medicin m.v. og/eller observerer patienten.

Medicinhåndtering kan ske som den ordinerende læges medhjælp, det vil sige på dennes ansvar. Hvis fx pædagogisk personale håndterer beboeres, brugeres, klienters eller elevers lægeordinerede medicin, sker det sædvanligvis som den ordinerende læges medhjælp. Personalet anses her som sundhedspersoner i sundhedslovgivningens forstand, og stedet anses som et registreringspligtigt behandlingssted.

På denne side kan du registrere virksomheden som behandlingssted

Virksomhederne skal betale et årligt gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Se aktuelle gebyrsatser