Krav om dokumentation

Ergoterapeut. Få overblik over hvilken dokumentation, du skal sende til os, for at vi kan behandle din ansøgning. Du kan også se vores krav til, hvordan du skal sende dokumentationen. Vi behandler først din ansøgning, når vi har modtaget al den dokumentation, vi beder om.

Dét skal du dokumentere

For at vi kan behandle din ansøgning, skal du opfylde dokumentationskravene. Der er både krav om, hvad du skal dokumentere og hvordan du sender dokumentationen.

Når du sender din dokumentation, skal du samtidig oplyse i hvilke lande, du har arbejdet de sidste 5 år.

Du skal sende dokumentation for:

  • din identitet, dvs. dit navn, din fødselsdato, dit statsborgerskab (f.eks. relevante sider fra dit pas). Hvis du har skiftet navn, skal du også dokumentere det
  • dit eksamensbevis eller bevis for afsluttet uddannelse
  • at din uddannelse er i overensstemmelse med de mindstekrav, som er fastsat af EU - en såkaldt konformitetserklæring. Erklæringen skal udstedes af de kompetente sundhedsmyndigheder i dit uddannelsesland, og det skal fremgå, at uddannelsen er i overensstemmelse med den relevante artikel i EU-direktivet, som handler om behandlerfarmaceutuddannelse. Hvis du er uddannet i Norge, Sverige, Finland eller Island behøver vi dog som udgangspunkt ikke en konformitetserklæring. 
  • at du har ret til at fungere som ergoterapeut, og at du ikke har fået frataget din autorisation. Du dokumenterer det med en erklæring om din professionelle status (Certificate of Current Professional Status/Certificate of good standing). Erklæringen skal udstedes af den relevante sundhedsmyndighed i det land, hvor du senest har arbejdet. Den må ikke være mere end 3 måneder gammel, når vi har modtaget al dokumentation fra dig. Vi skal have erklæringen på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Ellers sender vi den tilbage til dig, så du kan få den oversat. Hvis du senest har arbejdet i Norge eller Sverige, indhenter vi selv erklæringen, og så behøver du ikke sende den. Hvis du ikke kan få en erklæring om din professionelle status, skal du i stedet have en erklæring om Læs om "non-registration"

Fuldmagt

Hvis en anden person varetager din ansøgning, skal vi også modtage en fuldmagt. Det gælder også, hvis det er et vikarbureau.

 

Sådan anvender du fuldmagt

Sådan skal du sende dokumentationen

Du skal sende:

  1. farvekopier af god kvalitet enten med almindelig post eller som vedhæftede filer til e-mail. Hele dokumentet skal være afbilledet, skarpt og læseligt
    eventuelle oversættelser af dokumentationen.
  2. Hvis du ønsker det, må du gerne sende original dokumentation. Vi sender de originale dokumenter tilbage til dig med anbefalet post, når vi har behandlet din ansøgning.

Krav til kopier

Vi stiller følgende krav til dokumentation i kopi:  

  • Kopierne skal være identiske med det originale dokument
  • Kopierne skal være i farver og af god kvalitet
  • Kopierne må kun bestå af A4-formater
  • Kopierne skal være løse - dvs. uden clips, charteks, mapper og lignende.

Vær opmærksom på, at vi i tilfælde af tvivl kan bede om, at du eftersender original dokumentation.

Oversættelse af dokumenterne

Hvis din dokumentation ikke er på dansk, svensk, norsk eller engelsk, skal du også sende en oversættelse af dokumentationen til et af de nævnte sprog. Du kan vente med at sende oversættelsen, indtil vi har behandlet din ansøgning, og vurderet, hvilke dokumenter, der skal oversættes. Det kan dog betyde en længere sagsbehandlingstid.

Oversættelsen kan sendes i kopi og skal være foretaget af en af følgende:

  • Den uddannelsesinstitution eller myndighed, der har udstedt dokumentationen.
  • En translatør. Translatørens navn og stempel skal fremgå tydeligt af oversættelsen. Hvis stemplet ikke er på dansk, svensk, norsk eller engelsk, skal dette også oversættes af translatøren.
  • Det oversatte dokument skal sendes sammen med dokumentet på originalsproget, så det er tydeligt, hvilket dokument, der er oversat.

Datasikkerhed

Hvis du vælger at sende dokumentation med mail, skal du være opmærksom på datasikkerhed. Undlad fx at sende personfølsomme oplysninger, som du ikke ønsker andre får adgang til, som fx kopi af pas. Send i stedet disse kopier med almindelig post.

Søg autorisation

Gå til ansøgningsskemaet