Send dokumentation med posten

Når du søger autorisation på baggrund af en uddannelse uden for Danmark, forlanger vi at du sender de originale dokumenter, som ligger til grund for din ansøgning. Du skal sende os disse dokumenter med posten.

Sagsbehandling

Vi behandler først din ansøgning, når vi har modtaget det elektroniske ansøgningsskema samt det underskrevne ansøgningsskema og al den krævede dokumentation, som du har sendt med posten.

Husk at give besked, hvis du flytter

Vi sender de originale dokumenter og og bekræftede dokumenter tilbage til dig, når vi har behandlet din ansøgning.  Vi sender dem med anbefalet post til den adresse, som du har opgivet i ansøgningsskemaet. Hvis du flytter, skal du derfor huske at sende os din nye adresse.

Kvitteringer for dokumenterne

Vi sender dig en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning elektronisk, men vi kvitterer ikke hver gang, du sender ny dokumentation med posten. Heller ikke, selvom vi beder om den.

Sådan sender du til os

Send din dokumentation og den underskrevne ansøgning til

Styrelsen for Patientsikkerhed
Autorisation og EU-Sygesikring
Islands Brygge 67
2300 København S

Eller via e-mail til 

aaes@stps.dk