Assisteret reproduktion

Assisteret reproduktion omfatter al behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller, der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.

Behandling med assisteret reproduktion sker under den enkelte sundhedspersons ansvar efter autorisationsloven, særligt Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 17 vedrørende omhu og samvittighedsfuldhed.

Loven sætter grænser for, hvornår, hvem og hvordan, der må tilbydes behandling med assisteret reproduktion (par, enlige kvinder, aldersgrænse, anvendelse af umodificerede æg- og sædceller mv.).

Nye metoder inden for behandling og diagnostik må kun tages i rutinemæssig brug med Sundhedsministerens godkendelse. Loven fastsætter også krav til information og samtykke, der som hovedregel skal gives såvel skriftligt som mundtligt.

Her på siden finder du links til regler om assisteret reproduktion, som er udstedt med hjemmel i bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning. Du kan også finde selve loven.