Sundhedspersoner har tavshedspligt

Sundhedspersoner har tavshedspligt overfor det, de erfarer i forbindelse med patientkontakt. Det vil sige, at du som patient har ret til fortrolighed fra sundhedspersonen, og at du har mulighed for at bestemme, om dine helbredsoplysninger må gives videre. Sundhedsloven fastsætter reglerne om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv.

OBS: Artiklen er under udbyggelse

I Sundhedslovens kapitel 9 er der regler om:

  1. Videregivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med og efter behandling af patienter
  2. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter
  3. Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling
  4. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål
  5. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter
  6. Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik)
  7. Videregivelse til tredjelande.