×

Behandlingsstedskategori

3. juli 2018

Ved registrering af et behandlingssted, skal der angives en behandlingsstedskategori. Behandlingssteder omfattet af registreringspligten er i forhold til registrering og fastsættelse af gebyrer inddelt i følgende kategorier:

Sygehusafdelinger

Kategori 1

Private, regionale og statslige sygehusenheder med og uden sengepladser.

Behandlingssteder med læger / tandlæger / kiropraktorer

Kategori 2

Behandlingssteder med flere læger eller tandlæger (sygehusafdelinger undtaget)

Kategori 3

Behandlingssteder med a) med én læge eller én tandlæge eller flere læger eller tandlæger, som sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, samt behandlingssteder med b) kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger og præhospitale enheder.

Behandlingssteder uden læger / tandlæger / kiropraktorer

Kategori 4

Behandlingssteder, hvor flere sundhedspersoner udøver behandling (flermandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder samt endvidere plejehjem, plejecentre, hjemmesygepleje, sociale tilbud, herunder bosteder, botilbud og opholdssteder, genoptræningscentre, sundhedscentre, og centre for misbrugsbehandling.

Kategori 5

Behandlingssteder, hvor én sundhedsperson udøver behandling (enkelmandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker og optikervirksomheder.

Arbejder sundhedspersoner i de samme lokaler, men i hver deres selvstændige virksomhed, skal kun sundhedspersonerne i virksomheden tælles med, når kategorien for behandlingsstedet bestemmes.

 

Er der én sundhedsperson i virksomheden, skal den registreres jf. 1) En behandler. Er der flere sundhedspersoner skal den registreres jf. 2) Flere behandlere i samme virksomhed.

 

Sygehusenheder - registreres i kategori 1

Sygehusenheder

Ved sygehusenheder forstås en særskilt enhed (afdeling) af et offentligt eller privat sygehus, med en selvstændig klinisk faglig ledelse, og hvor der typisk udføres en specialiseret form for sundhedsfaglig behandling, eksempelvis en neurologisk afdeling eller et ortopædkirurgisk ambulatorium.

Alle enheder med selvstændig klinisk faglig ledelse skal registreres som behandlingssteder.

Behandlingssted med flere læger/tandlæger - registreres i kategori 2 eller 3

Behandlingsstederm, der udfører behandling svarende til mere end én fuldtidsstilling - kategori 2

Behandlingssteder, der udfører behandling svarende til max én fuldtidsstilling - kategori 3

 

Behandlingssted med én læge/tandlæge - skal registreres i kategori 3

 

 En læge eller tandlæge 

Behandlingssted med flere sundhedspersoner - skal registreres i kategori 4

Flere sundhedspersoner, som ikke er læger eller tandlæger

Uden læger / tandlæger / kiropraktorer) Eksempelvis fysioterapeuter, fodterapeuter, ergoterapeuter, eller personer, der arbejder på delegation fra en sundhedsperson. 

 

Behandlingssted med én sundhedsperson - kategori 5

En sundhedsperson

Eksempelvis en  fysioterapeut, fodterapeut, sosu-assistent, eller en person, der arbejder på delegation fra en sundhedsperson.

 

 

 

Særligt for:

  • Vaccinationsklinikker
  • Lægevagtsordninger
  • Præhospitale enheder
  • Kiropraktorklinikker

registreres i kategori 3 uanset antal sundhedspersoner.

 

 Særligt for:

  • Plejehjem
  • Plejecentre
  • Hjemmesygepleje
  • Socialetilbud (fx bosteder, botilbud)
  • Genoptræningscentre
  • Sundhedscentre
  • Centre for misbrugsbehandling

Kategori 2 eller 3, hvis der er læger/tandlæger/kiropraktorer
Kategori 4, hvis der ikke er læger/tandlæger/kiropraktorer

 

 

Hvad skal tælles med, når behandlingsstedskategorien bestemmes?

Når du registrerer et behandlingssted (virksomhed), skal du være opmærksom på at registrere det ud fra de aktiviteter, der knytter sig til behandlingsstedet (virksomheden), du registrerer.

Hvis der fx er flere sundhedspersoner, der arbejder på samme adresse, men i hver sin virksomhed (typisk med eget CVR-nummer), så skal du kun medregne de personer, der behandler i din virksomhed. De andre virksomheder på adressen, skal selv registrere deres eget behandlingssted.

Et behandlingssted, der både har læger/tandlæger/kiropraktorer og andre sundhedspersoner, skal registreres ift. antallet af læger/tandlæger/kiropraktorer, så et behandlingssted med fx én læge og en sygeplejerske, skal registreres i kategori 3. Både læge og sygeplejerske vil da være omfattet af registreringen.

Behandlingsstedskategori for steder med læger og tandlæger under uddannelse:

Ved opgørelsen af, om behandlingsstedet sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, skal ikke medregnes behandling, som udføres af læger eller tandlæger, som ikke har ret til selvstændigt virke, eller som er under uddannelse til speciallæge eller specialtandlæge.

 

Eksempler på bestemmelse af registreringskategori

Flere behandlingssteder på samme lokalitet

Eksempel 1: Flere behandlingssteder på samme lokalitet

På adressen hovedvejen 1 deler læge X lokaler med fysioterapeuterne Y og Z.

Læge X har sin egen virksomhed A, som han udfører behandling i. Y og Z har sammen virksomheden B, som de udfører behandling i. 

Behandlingssted A og B ligger på samme adresse, men når kategorien skal bestemmes, skal kun de sundhedspersoner, der udfører behandling i virksomheden, tælles med. Det betyder, at Læge X skal registrere sit behandlingssted A i behandlingsstedskategori 3, da læge X er den eneste, der udfører sundhedsfaglig behandling. Fysioterapeuterne Y og Z skal registrere deres behandlingssted B i kategori 4, da de er flere sundhedspersoner, der ikke er læger, tandlæger eller kiropraktorer.

 

Indlejer på behandlingsstedEksempel 2: Indlejer på behandlingssted

På adressen Hovedvejen har fodterapeut X med virksomheden A lokaler. Fodterapeut X har indlejerne Z og Y, der har hver deres virksomhed (B og C), og som arbejder som indlejere på X’s klinik. Fodterapeut X har sin egen virksomhed A, som han udfører behandling i. Indlejerne Y og Z har også hver sin virksomhed B og C, som de udfører behandling i. 

Alle tre virksomheder, der udfører behandling, anses for selvstændige behandlingssteder, der skal registreres.

Når behandlingsstedskategorien skal angives for behandlingsstederne, så skal kun de sundhedspersoner, der udfører behandling i virksomheden medregnes. Det betyder, at de tre behandlingssteder; A, B og C skal registreres i kategori 5, da de alle er enkeltmandsvirksomheder uden læge, tandlæge eller kiropraktor(er).

 

Privatpospital

Eksempel 3: Privathospital

På privathospitalet Øst-Kirurgi er der flere særskilte afdelinger; en ortopædkirurgisk afdeling (A), en kosmetisk afdeling (B) og en urologisk afdeling (C), som udfører en specialiseret sundhedsfaglig behandling, og har hver sin klinisk daglige faglige ledelse.

Hver afdeling på hospitalet har egen kliniske daglige ledelse og skal derfor hver især registreres som et behandlingssted. Alle afdelingerne skal registreres i kategori 1.

Havde flere af afdelinger på hospitalet haft den samme klinisk daglige faglige ledelse, skulle disse dog kun registreres som et behandlingssted.