Personalet på plejecentrene manglede viden om, hvad de kunne tilbyde borgere med ordineret dysfagikost, hvis der ikke var leveret dysfagimad, eller borgeren ikke brød sig om dét, der var leveret. Personalet gav også udtryk for at mangle noget konkret at tale ud fra, når der var pårørende, som havde svært ved at forstå kostrestriktionerne.
Personalet oplevede også udfordringer i forhold til borgere, der var udskrevet fra sygehuset med en uklar ordination på kostkonsistens som fx ”flydende kost”, ”blendet mad”, ”søbemad” mm.
I hele processen blev der observeret en mangel på viden om dysfagi blandt flere faggrupper. Fra symptomer på dysfagi og hvem man kontaktede ved mistanke om dysfagi, til hvorfor det var vigtigt at overholde den anbefalede konsistens. Desuden blev der observeret manglende forståelse for, at det visuelle indtryk er en vigtig del af madoplevelsen.
Arbejdsgang
Tværsektorielt samarbejde:
Et netværk af kommuner mødtes 1-2 gange årligt med diætister på Esbjerg Sygehus. På møderne blev det tværsektorielle samarbejde og udfordringer, der opstod i sektorovergangen, drøftet.
Pjecer til borgere og pårørende:
Der blev lavet én pjece for hver af de tre kostkonsistens (nogle kommuner bruger kun to af konsistenser). Alle pjecer indeholdte en kort beskrivelse af dysfagi, konsekvenser ved at afvige fra den anbefalede konsistens, konkrete råd om hvor man kunne bestille dysfagikost og forslag til dagens måltider og opskrifter. Pjecerne blev udleveret af ergoterapeuten ved første besøg hos borgeren, og den anbefalede drikkekonsistens blev påført i journalen og i pjecen (se Relateret indhold).
Undervisning/vidensdeling:
Plejecentrene og hjemmeplejen blev undervist i diætprincipper for dysfagidiæt. Som en del af undervisningen blev der tilbudt smagsprøver, så personale kunne fornemme de forskellige konsistenser i munden. Forskellige væsker blev fortykket, lige fra cola til kaffe og synkefunktionen blev afprøvet i forskellige siddestillinger.
Efter projektets afslutning bliver der fortsat tilbudt undervisning på plejecentre og i udegrupperne efter behov. Det kan være i forbindelse med et personalemøde, men det kan også være en time, der er sat af til undervisning.
Madleverandør:
Medarbejderne var på kursus i dysfagikost, og maden fik et betydelig kvalitetsløft.
Undervisning af ergoterapeuter:
Dysfagikost blev præsenteret ved et personalemøde for ergoterapeuter, hvor der også var mulighed for at smage.
Udfordringer og løsninger
Pjecerne tog lang tid at udforme med tekst og billeder osv., da arbejdsgruppen selv stod for det.
I projektperioden blev der indført systematisk undervisning i ernæring og dysfagi til elever. Denne systematiske undervisning er sidenhen blevet erstattet af undervisning efter behov på grund af besparelser.
Ressourcer
Arbejdsgruppen bestod af en til to ergoterapeuter, en diætist, en kostfaglig konsulent og en sundhedskonsulent. Arbejdsgruppen mødtes ca. 10-15 gange af 1,5 times varighed.
Tid til at arbejde med pjecer og oversigter.
Undervisning på plejecentrene og i hjemmeplejen af ca. 30 min. Der var på daværende tidspunkt 12 plejecentre og 9 udegrupper.