Tilsyn med teleKOL

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn på lungemedicinske afdelinger og kommunale behandlingssteder, der tilbyder teleKOL-behandling.
Få overblik over, hvordan et tilsyn foregår, og find måle- og refleksionspunkterne, som vi anbefaler, at I læser, inden vi kommer på besøg.

Sådan foregår tilsynet

Tilsynet tager udgangspunkt i de angivne måle- og refleksionspunkter. De tilsynsførende kommer for at observere den faglige standard, som den plejer at være.

Der er udarbejdet tre målepunkter, som er udgangspunktet for, hvad vi fokuserer på ved tilsynene. For hvert målepunkt har vi defineret en række krav for at præcisere, hvad målepunktet drejer sig om.

Refleksionspunkterne danner baggrund for en dialog, som vi håber kan bidrage til læring og til at afdække problemstillinger, forhindringer, forslag til løsninger eller andre forhold, der kan bidrage til det overordnede arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Refleksionspunkterne indgår ikke i vurderingen af behandlingsstedet.

Derudover vil vi i forbindelse med tilsynet stille nogle enkelte spørgsmål til udvalgte patienter, som er i behandling med teleKOL. Denne dialog skal give os et billede af, hvordan patienterne oplever at modtage behandlingen med teleKOL. Nærmere information fremgår af varslingsbrevet.

Inden tilsynet

  • I modtager et varslingsbrev minimum 4 uger før tilsynet
  • I varslingsbrevet beskrives bl.a., hvad grunden til tilsynet er, og hvem der skal være tilstede fra behandlingsstedet samt hvor lang tid tilsynet vil vare. I kan også se hvilke målepunkter, der vil blive anvendt, og dermed hvad vi vil se nærmere på ved tilsynet.
  • Varsling muliggør, at ledelsen er til stede under hele tilsynet, og at relevant personale kan deltage i nødvendigt omfang, ligesom behandlingsstedet med det samme kan gå i gang med at rette op på eventuelle utilfredsstillende forhold og dermed forbedre patientsikkerheden inden tilsynet.
  • Vi følger varslingsreglerne i retssikkerhedsloven ved undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse, og andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, f.eks. undersøgelses- og behandlingsrum, baglokaler, vagtrum m.v.

Tilsynsbesøget

Tilsynet starter med en indledende samtale, som regel med behandlingsstedets ledelse. Ved samtalen forklarer de tilsynsførende bl.a., hvad formålet med tilsynet er.

Efter samtalen gennemføres interview med personale, gennemgang af refleksionspunkter samt interview af patienter. Der rundes af med en tilbagemelding til behandlingsstedet. Hvis der er anmærkninger, vil I få at vide, hvad I skal gøre.

Efter tilsynet

De fleste tilsynsbesøg slutter, når vi har udfærdiget jeres tilsynsrapport, som vi offentliggør her på hjemmesiden. I placeres i én af fire kategorier, der vurderes ud fra, om der er ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerhedenLæs mere om hvad kategorierne betyder.

I de tilfælde, hvor tilsynet afslører større problemer, fortsætter processen, hvilket kan medføre genbesøg eller sanktioner.

Målepunkter

Målepunkterne anvendes ved tilsyn med teleKOL. Alle tilsyn vil indeholde elementer af observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale.

Hent som PDF med krav og referencer

Tilsynsførende interviewer ledelsen/ledelsens repræsentanter samt personale om organisering samt ansvars- og opgavefordeling for de forskellige personalegrupper.

Ved interview af ledelse og personale er der fokus på, at der kan gøres rede for:

  • kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling for de forskellige personalegrupper, herunder vikarer
  • brugen af delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, herunder eventuelle rammedelegationer på behandlingsstedet
  • hvordan akutte tilstande håndteres, herunder relevant henvisning - fx hvis en patient bliver fysisk og/eller psykisk akut dårlig
  • hvordan der sikres patientsikker brug af apparatur og digital kommunikation.

Tilsynsførende interviewer ledelse og relevant personale, med henblik på at vurdere deres samarbejde med den/de behandlingsansvarlige læger.
Det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger aftaler omkring behandling og kontrol af sygdomme.

Ved interview skal følgende fremgå:

  • Hvorledes der sikres henvisning og opfølgning, hvor det er relevant
  • Hvad proceduren er for kontakt til den/de behandlingsansvarlige læger ved kendskab til eller mistanke om, at en patient lider af sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer eller som kan påvirkes ugunstigt af den tilbudte behandling.

Tilsynsførende interviewer relevant personale om, hvordan de sikrer overlevering og indhentning af nødvendige oplysninger til og fra andre relevante sundhedspersoner fx patientens alment praktiserende læge.
Det kan fx være behandlingsplaner og referenceværdier.

Refleksionspunkter

Refleksionspunkterne danner baggrund for en dialog, som vi håber kan bidrage til læring og til at afdække problemstillinger, forhindringer, forslag til løsninger eller andre forhold, der kan bidrage til det overordnede arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Refleksionspunkterne indgår ikke i vurderingen af behandlingsstedet.

Hent refleksionspunkterne som PDF

Ved tilsynet har vi dialog med afsæt i ledelsen og personalets refleksioner mht. patientsikker behandling med teleKOL og hvad vi ser som væsentligt, for at behandlingen kan ske sikkert for patienterne.

Mulige temaer:

  • At der er relevante og klare arbejdsgange for fx:
    • Hvilke patienter der kan tilbydes digital sundhedsfaglig behandling og under
      hvilke forudsætninger.
    • At den digitale behandling kan tilrettelægges forsvarligt, fx klar rolle- og
      Ansvarsfordeling, når flere aktører og sundhedspersoner er involveret.
    • Hvordan alle nødvendige oplysninger journalføres og kan opbevares forsvarligt.
    • Hvordan tavshedspligten kan overholdes, herunder mulighed for fortrolige samtaler ved brug af videokonsultationer.
    • Hvordan der kan ske sikker identifikation af patienten.
  • At personale og patienter bliver oplært og har de nødvendige kompetencer til at bruge nye digitale behandlinger og teknologier, før de tages i brug som led i behandlingen.
  • At personalet instruerer patienterne i, hvordan og hvornår patienterne kan og
    skal kontakte behandlingsstedet, samt hvilke andre kontaktmuligheder, der skal benyttes udenfor behandlingsstedets åbningstid fx 1813/lægevagt og 112.
  • At der er nødvendige arbejdsgange og procedurer ved fx tekniske nedbrud og fejl ved udstyr.
  • At der løbende følges op på behandlingen, teknologien og arbejdsgangene, når der indføres nye behandlinger eller ny teknologi.
  • At der rapporteres utilsigtede hændelser, hvis hændelsen havde eller kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser, eller man vurderer, at der er læring i hændelsen.
  • At der løbende sikres læring både for sundhedspersoner og patienter.
  • Hvordan der sikres udbredelse af og kendskab til tilbuddet blandt personalet.
  • Er der en procedure for patienter, som udebliver fra telekonsultationer?

Se også

Yderligere information om digital sundhedsfaglig behandling

Der sker pt. en stor udvikling mod brug af mere digital sundhedsfaglig behandling, både som monitorering af patientdata, virtuelle konsultationer og hjemmeindlæggelser.
Vi har derfor udarbejdet en generel vejledning til, hvad behandlingssteder skal være opmærksom på, og vi rådgiver i det omfang, der er brug for det.

Se vores guide til digital sundhedsfaglig behandling (PDF)