Anæstesiologisk Overafdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød

25-01-2024

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 25. januar 2024 givet påbud til Anæstesiologisk overafdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, om at sikre forsvarlig varetagelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler, sikre tilstrækkelige behandlingsplaner og opfølgning herpå, overlevering af nødvendige oplysninger ved udskrivelse af patienter samt journalføre indhentelse af informeret samtykke.

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt Anæstesiologisk overafdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød:

  1. at sikre forsvarlig varetagelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler, fra den 25. januar 2024.  
  2. at sikre tilstrækkelige behandlingsplaner og opfølgning herpå samt journalføring heraf, fra den 25. januar 2024.
  3. at sikre overlevering af nødvendige oplysninger til andre sundhedspersoner, fra den 25. januar 2024.
  4. at sikre tilstrækkelig journalføring fra den 25. januar 2024.

Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.

Baggrund

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 9. oktober 2023 et varslet, planlagt tilsyn hos Anæstesiologisk Overafdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød. Baggrunden for tilsynet var, at styrelsen havde udvalgt behandlingsstedet ved en tilfældig stikprøve.

Smerteklinikken på Anæstesiologisk Overafdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, er monofaglig og varetages fast af to områdeansvarlige overlæger. Målgruppen er patienter med non-maligne kroniske smerter uden væsentlige sociale eller psykologiske problemstillinger. Patienterne visiteres fra regionens tværfaglige smertecentre.

Ved tilsynet blev der gennemgået fem journaler og instrukser. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten.

Styrelsen har desuden inddraget behandlingsstedets høringssvar af henholdsvis den 10. og den 18. januar 2024 i afgørelsen.

Begrundelse for påbuddet

Behandling med afhængighedsskabende lægemidler

Ved tilsynsbesøget den 9. oktober 2023 kunne styrelsen konstatere, at vejledning nr. 9523 af 19. juni 2019 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler generelt ikke blev fulgt på behandlingsstedet.

Ved tilsynsbesøget blev der gennemgået fem journaler, og det blev konstateret, at der i flere tilfælde ikke forelå en plan for behandlingen med afhængighedsskabende lægemidler.

Desuden blev det konstateret, at to patienter var i behandling med korttidsvirkende opioider uden en særlig begrundelse i journalen. I et tilfælde fik patienten to typer korttidsvirkende stærkt smertestillende medicin pn uden at begrundelsen herfor fremgik.

Herudover blev det i de gennemgåede journaler konstateret, at patienter i behandling med afhængighedsskabende lægemidler fik fornyet deres recept uden personligt fremmøde. Det generelle indtryk var, at den første konsultation blev gennemført ved fysisk fremmøde og herefter blev alle andre konsultationer og receptfornyelser gennemført ved telefonisk kontakt eller via e-mail. Konkret var der en patient, som var opstartet behandling i september 2022 og afsluttet behandlingen i september 2023 samt for en anden patient, der var opstartet i februar 2021 og afsluttet i juni 2023. For sidste patient gjaldt, at det ikke var muligt at se, om der havde været et fysisk fremmøde af patienten gennem en periode på over to år.

Der var i de gennemgåede journaler ikke dokumenteret en begrundelse for afvigelsen fra vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler vedrørende fysisk fremmøde.

Styrelsen konstaterede således, at der ikke var udarbejdet de nødvendige behandlingsplaner for behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Videre kan det på baggrund af det konstaterede under tilsynet ikke lægges til grund, at receptfornyelse skete ved personlig konsultation, og at der ved receptfornyelsen blev taget fornøden stilling til og drøftet fortsat indikation og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Styrelsen vurderer, at den manglende overholdelse af vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler udgør en betydelig risiko for patientsikkerheden, da der er risiko for at fremkalde eller vedligeholde afhængighed ved brug af disse lægemidler og i øvrigt føre til behandling, som ikke er fagligt indiceret.

Opdatering af medicinændringer

Herudover konstaterede styrelsen, at behandlingsstedet havde en arbejdsgang, hvor medicinændringer ikke nødvendigvis blev registreret i FMK eller hvor opdateringen af FMK foregik flere måneder efter medicinændringerne var sket. Det drejede sig eksempelvis om en patient, som fik ændret sin behandling til tbl. Morfin pn., men hvor den tidligere behandling med Oxycodon pn ikke blev seponeret i FMK før efter længere tid på trods af, at behandlingen ifølge journalen var seponeret.

Hos en anden patient der skulle opstarte smertebehandling efter optrapningsplan fremgik optrapningen ikke af FMK eller af journalen. Det var således ikke muligt at se, hvilken medicin patienten fik på et givent tidspunkt.

Det er styrelsens opfattelse, at det udgør en risiko for patientsikkerheden, hvis der ikke sikres opdatering af medicinændringer, idet dette øger risikoen for fejlmedicinering.

Styrelsen henviste til vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler.

Behandlingsplaner og journalføring heraf

Indhold af behandlingsplaner

Styrelsen konstaterede, at det i flere af de gennemgåede journaler enten ikke fremgik, hvilken behandlingsplan, der var lagt for patienten eller den lagte behandlingsplan var ikke tilstrækkelig tydelig i forhold til, hvilken medicinsk behandling, der var ordineret og hvilke aftaler, der var indgået med patienten om den fremtidige medicinske behandling. Det var eksempelvis i flere tilfælde uklart, om patienten skulle fortsætte med den medicin, som patienten allerede fik samtidig med den nye medicin, der blev ordineret eller om den eksisterende behandling var seponeret.

Desuden fremgik det af flere af journalerne ikke, om der var fulgt op på den iværksatte behandling i forhold til behandlingsplanerne.

Styrelsen er på baggrund af ovenstående fund ikke betrygget i, at der på behandlingsstedet udarbejdes tilstrækkelige behandlingsplaner og følges relevant op på disse.

Det er styrelsens vurdering, at det udgør en betydelig risiko for patientsikkerheden, hvis der ikke udarbejdes tilstrækkelige behandlingsplaner, således at der kan sikres kontinuitet i den løbende behandling i overensstemmelse hermed, ligesom det skal være muligt for andre sundhedspersoner at overtage behandlingen, hvis patienten skulle opsøge andet behandlingssted eller ved udskiftning i personalet på behandlingsstedet.

Journalføring af behandlingsplaner

Styrelsen henviste til bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørelsen), herunder at indikation for behandling og behandlingsplaner er nødvendige oplysninger i journalen.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at behandlingsstedet ikke har journalført behandlingsplanerne i overensstemmelse med journalføringsbekendtgørelsen, da behandlingsplanerne enten ikke fremgik af journalen eller var mangelfulde.

Det er styrelsens vurdering, at der er tale om en grundlæggende mangel, når der ikke sikres fyldestgørende behandlingsplaner i journalen, og at dette rummer en betydelig fare for patientsikkerheden både med hensyn til sikring af kontinuitet og kvalitet i behandlingen af den enkelte patient.

Overlevering af nødvendige oplysninger

Det blev under tilsynet konstateret, at der ikke var fremsendt en epikrise (udskrivningskort) for en patient, som var afsluttet og henvist til en tværfaglig smerteklinik.

Desuden var udskrivningskortet i en anden stikprøve ikke fyldestgørende, da det alene fremgik, at patienten fik sin vanlige smertebehandling og ikke oplysninger om, at behandlingen var suppleret med et nyt præparat.

Styrelsen henviste til autorisationslovens § 17 om autoriserede sundhedspersoners pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuld under udøvelsen af deres virksomhed, herunder ved udskrivelse af patienter. Styrelsen henviste videre til, at videregivelsen skal ske under efterlevelse af reglerne om tavshedspligt i sundhedsloven.

Det er styrelsens vurdering, at pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed indebærer, at det på et behandlingssted skal sikres, at der videregives de nødvendige helbredsmæssige oplysninger med henblik på at sikre sammenhæng i patientforløbet. Hvis en patient er i aktuel behandling på det tidspunkt, hvor patienten udskrives til et andet behandlingssted eller praktiserende læge, er det altså nødvendigt at videregive de oplysninger, der er nødvendige for at kunne videreføre behandlingen. 

Det er derfor styrelsens vurdering, at det udgør en betydelig risiko for patientsikkerheden, at der ikke på tilstrækkeligvis er sikret overlevering af nødvendige oplysninger i forbindelse med udskrivelse af patienter, der er i et aktuelt behandlingsforløb på tidspunktet herfor.

Journalføring af informeret samtykke

Styrelsen konstaterede under tilsynet, at der i tre ud af fem gennemgåede journaler ikke fremgik, om der var indhentet informeret samtykke til behandling.

Personalet oplyste, at samtykke blev indhentet, men ikke systematisk dokumenteret i journalen. Styrelsen har derfor lagt til grund, at der alene er tale om en journalføringsmangel.

Styrelsen henviste til § 17, stk. 1, i journalføringsbekendtgørelsen, hvoraf bl.a. fremgår, at det i nødvendigt omfang skal fremgå af patientjournalen hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller den, der kan give samtykke på patientens vegne

Det er styrelsens vurdering, at den utilstrækkelige journalføring af indhentelse af informeret samtykke udgør en risiko for patientsikkerheden, da grundlaget for behandlingen så ikke er klart, og det derved ikke er sikret, at behandlingen sker med respekt for patientens selvbestemmelsesret.

Samlet vurdering

Styrelsen vurderer, at fejlene og manglerne i relation til sikring af forsvarlig varetagelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler, tilstrækkelige behandlingsplaner og opfølgning herpå, overlevering af nødvendige oplysninger ved udskrivelse samt sikring af dokumentation af informeret samtykke samlet set udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden.