Projektet går ud på at videreudvikle EuroGTP-II, som er et redskab til at vurdere nyhedsgraden af Substances of Human Origin (SoHO), samt kravet til dokumentation for ansøgningsproceduren. Som en del af den nye SoHO-forordning, som kommer til at erstatte den nuværende blodforsyningslov og vævslov, skal alle nye SoHO-produkter og alle nye SoHO-processer autoriseres. Dette er for at harmonisere kvalitet, sikkerhed og effektivitet af SoHO i Europa.
Projektet er opdelt i 8 delprojekter. Danmark indgår bl.a. i arbejdsgruppe nummer syv, som skal gennemgå resultaterne fra pilottestene, herunder observere, analysere, interviewe og rapportere. Detaljerne kendes dog først endeligt, når de før-liggende arbejdsgrupper er længere i forløbet.
Projektet er et samarbejde bestående af 13 medlemslande under ledelse af Italian National Transplant Centre. Det er støttet af EU. Projektet forventes afsluttet i juni 2027, hvor indholdet af SoHO-forordningen træder i kraft.
Ved spørgsmål til projektet kontakt Tilsyn og Rådgivning Øst.
Nedenfor findes arbejdsgruppens officielle informationsmateriale, som gerne må videredistribueres til relevante parter.
Hent arbejdsgruppens officielle informationsmateriale
Hent informationsmaterialet til print