Tilmelding til kursus i dansk lovgivning for tandlæger

Information om kurserne i 2025

De personer, som skal deltage i kursus i dansk sundhedslovgivning den 11., 12. og 13. juni og den 30. juni og 1. og 2. juli 2025, har via digital post fået besked om deltagelse. 

Fra sensommer 2025 erstattes det nuværende fysiske kursus af et e-læringskursus. Der kommer mere information på hjemmesiden, når der er adgang til at gennemføre kurset som e-læring.

Kommende kursusdatoer til det fysiske kursus

  • 11., 12. og 13. juni 2025
  • 30. juni og 1. og 2. juli 2025

Tilmelding

Fra og med september 2025 ændrer vi formen på kursus i dansk sundhedslovgivning, så det fremover skal gennemføres som et e-læringskursus.

Du modtager besked med digital post om tilmelding til e-læringskurset i dansk sundhedslovgivning, hvis du

  1. opfylder sprogkravet og
  2. ikke allerede har modtaget besked om, at du er tilmeldt det fysiske kursus i juni og juli 2025. 

Mødepligt til det fysiske kursus i juni og juli 2025

Hvis du er tilmeldt et kursus, er der mødepligt til alle moduler. Vi kontrollerer fremmødet, og i den forbindelse skal du medbringe id med billede på (f.eks. pas). 

Afmelding til det fysiske kursus i juni og juli 2025

Hvis du ønsker at framelde dig kurset, skal du gøre det senest fem hverdage før kursets start.

Du kan framelde dig på to måder

  • med e-mail til aaes@stps.dk. Husk at notere dit navn, fødselsdato og eventuelt dit journalnummer
  • med brev til Styrelsen for Patientsikkerhed, Autorisation & EU Sygesikring, Islands Brygge 67, 2300 København S. 

Sygemelding

Hvis du bliver syg, skal du senest kl. 9.00 på 1. kursusdag skrive til os på aaes@stps.dk

Du skal dokumentere din sygdom med en lægeerklæring fra egen læge. Lægens stempel og ydernummer skal fremgå af lægeerklæringen. Vi skal modtage lægeerklæringen senest tre hverdage efter din sygemelding.

Re-eksamination

Hvis du ikke består kurset tilbyder vi dig en mundtlig re-eksamination.