Webinar

Bliv klædt på til det nye fravalg af genoplivningsforsøg

31-10-2024

Som sundhedsperson skal du vide, hvornår du skal undlade at handle, når du står med en livløs patient. Derfor holder vi webinar om det nye fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år, som træder i kraft 15. januar 2025.

Alle habile borgere, der er fyldt 60 år, kan fra 15. januar 2025 registrere sit fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk. Hvad betyder det nye fravalg for dig som sundhedsperson? Det inviterer vi til webinar om i november.

På vores webinar vil du blandt andet få svar på:

  • Hvordan skal du som sundhedsperson forholde dig, når du står med en livløs patient, der har registeret et fravalg af genoplivningsforsøg?
  • Hvordan skal du som sundhedsperson få adgang til det nye fravalg?
  • Hvordan skal du som sundhedsperson forholde dig, hvis patienten trækker sit fravalg tilbage mundtligt?

Du vil også have mulighed for at stille spørgsmål, hvis der er noget, som du er i tvivl om.

Det er gratis at deltage. Hvis du ikke har mulighed for at deltage på dagen, vil du kunne se en optagelse på stps.dk senest en uge efter afholdelsen. Alle tilmeldte og nyhedsbrevsabonnenter modtager besked, når optagelsen er ude. 

Find det webinar, som passer dig

For dig i plejesektoren

Webinar 15. november kl. 14.00-15.30.

Læs mere og tilmeld dig Webinar for plejesektoren: Fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år

For dig i præhospital

Webinar 18. november 2024 fra kl. 10.00-11.30

Læs mere og tilmeld dig Webinar for præhospital: Fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år

For dig i hospitalssektoren

Webinar 18. november 2024 fra kl. 13.00-14.30

Læs mere og tilmeld dig Webinar for hospitalssektoren: Fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år