Når en person er testet positiv for COVID-19 begynder smitteopsporingen. Det betyder helt konkret, at Styrelsen for Patientsikkerhed taler med den smittede person om, hvor vedkommende har opholdt sig fra 2 dage før vedkommende blev syg, og hvem vedkommende har været i kontakt med.
Styrelsen tager herefter kontakt til de personer, der har været i tæt kontakt med den smittede og foretager en konkret risikovurdering. Som udgangspunkt defineres en tæt kontakt som personer fra samme husstand, personer med direkte, fysisk kontakt eller personer, der har været inden for 2 meters afstand i mere end 15 minutter.
Hvis man er en tæt kontakt, vil man komme i hjemmekarantæne.
Hjemmekarantæne
Hjemmekarantæne betyder, at man skal opholde sig hjemme, man kan ikke gå på arbejde, i skole eller færdes ude af andre årsager. Personer i hjemmekarantæne skal blandt andet måle deres temperatur dagligt. Sundhedsfagligt personale fra regionerne er i daglig kontakt med de personer, der er i hjemmekarantæne og følger helbredssituationen tæt.
Oftest anvendes hjemmekarantæne, men der er også andre muligheder for karantæne end ophold i eget hjem.
Kun tætte kontakter er i risiko
COVID-19 smitter gennem dråber som spyt og hoste. Det betyder, at man skal have været i tæt kontakt med en smittet person for at være i risiko.
Bliver man syg med feber, hoste eller åndenød, og har man været i kontakt med en smittet eller opholdt sig i risikoområder som pt. er Kina, Iran, Japan, Sydkorea, Singapore og Norditalien anbefales det, at man kontakter egen læge eller vagtlægen telefonisk.
Helt overordnet behøver man ikke at bekymre sig, hvis man ikke har været i tæt kontakt med en smittet eller opholdt sig i risikoområder. Man kan fortsætte hverdagen, som man plejer. Sundhedsmyndighederne anbefaler dog altid at have god håndhygiejne.
Læs flere spørgsmål og svar om COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside