Efter første halvår med Ældretilsynet: Det går godt med ældreplejen

16-09-2019

Styrelsen for Patientsikkerhed har ført tilsyn med plejen og omsorgen hos 138 plejeenheder fra september 2018 til og med februar 2019. Konklusionen efter det første halve år med tilsynet er, at det overordnet går godt med ældreplejen.

Det første halve år med Ældretilsynet viser, at det går godt på landets plejeenheder. Der er dog altid plads til læring og tilsynsbesøgene har vist, at plejeenhederne kan blive bedre til at dele viden om de enkelte borgeres plejebehov på tværs af fagligheder og ansatte.

"Vi har mødt engagerede medarbejdere og ledere, der har fokus på kvalitet i plejen, og borgerne oplever generelt stor livskvalitet, god pleje og omsorg. Men det er afgørende, at plejeenhederne også får delt den social- og plejefaglige indsats systematisk og sammenhængende, så enhver, der skal være omkring borgeren, kan få et overblik over den enkelte borgers aktuelle behov, muligheder og ønsker. Det er vigtig for, at personalet kan følge op og opdage en forandring – også når der er vikarer," forklarer konstitueret sektionsleder og projektleder på Ældretilsynet Ann-Christina Dahlgaard.

Ældretilsynet har også haft fokus på plejepersonalets samtaler med borgerne om ønsker til den sidste tid. Overvejelser om genoplivning og smertelindring er ofte centrale sundhedsfaglige temaer, mens den social- og plejefaglige indsats handler om meget mere: Vil borgeren være i et stille rum med stearinlys, hvem skal være til stede, og skal der tilkaldes en vågekone? Individuelle ønsker, som plejepersonalet måske kan imødekomme, hvis de tager samtalen i god tid.

Tilsynsbesøgene har vist, at det ville være givtigt for plejeenhederne at få mere struktur omkring den svære samtale om døden og ønsker til den sidste tid. 

"Personalet har generelt været meget opmærksomme på at få snakket med borgerne om deres ønsker til pleje i den sidste tid, men mange steder vurderer personalet, hvornår det er ved at være tid til en snak – og så kan man risikere, at det bliver for sent," siger Ann-Christina Dahlgaard. "Ved at etablere en mere fast struktur for samtalen om den sidste tid, sikrer plejeenheden, at borgerens ønsker bliver hørt i tide. Samtidig kan systematik også handle om at klæde medarbejderne på til opgaven eller have en eller flere medarbejdere med særlige kompetencer til at tage samtalerne med borgerne om den sidste tid."

Ældretilsynets første halve år har kun ført til fem påbud. Der har i perioden været en overvægt af tilsyn på plejecentre, og styrelsen har ikke nok datagrundlag til at opdele erfaringerne fra henholdsvis plejecentre og hjemmepleje. Derfor er erfaringerne fra Ældretilsynets første halve år samlet i én erfaringsopsamling.

Læs resultaterne efter de første 138 tilsynsbesøg og få inspiration til læring i erfaringsopsamlingen fra Ældretilsynet

  • Ældretilsynet har ført tilsyn med den social- og plejefaglige indsats hos 138 plejecentre og i hjemmeplejen fra september 2018 til og med februar 2019. Ældretilsynet udvikles løbende.
  • Tilsynene har ført til fem påbud, mens 92 plejeenheder har haft mindre problemer med den fornødne kvalitet. Problemerne har primært drejet sig om mangel på systematisk dokumentation.
  • Ældretilsynet er en 4-årig forsøgsordning, der udspringer af SATS-puljeaftalen for 2018-21. Tilsynet erstatter hverken det nuværende kommunale tilsyn på ældreområdet eller Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Ældretilsynet er altså et supplement.