Diabetespatienter har høj patientsikkerhed hos landets alment praktiserende læger

24-09-2019

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer på baggrund af 100 tilsynsbesøg i 2018, at diabetespatienter har høj patientsikkerhed hos landets alment praktiserende læger. Af erfaringsopsamlingen på området fremgår det også, at der er sket en positiv udvikling i forhold til behandling med afhængighedsskabende lægemidler.

Styrelsen for Patientsikkerhed gik i 2018 100 tilsynsbesøg hos landets alment praktiserende lægeklinikker og kan på den baggrund konkludere, at klinikkerne i høj grad lever op til målepunkterne for patientforløb for patienter med diabetes.

"Samtlige af de lægeklinikker, vi besøgte i 2018, havde gode sagsgange for undersøgelse af patienter med diabetes. De havde også talt med de patienter, der havde øget risiko for diabetes, om kost, rygning, alkohol og motion og henvist til kommunale rehabiliterings- og forebyggelsestilbud," siger Charlotte Hjort, overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed. "Det er meget positivt og vidner om et højt patientsikkerhedsmæssigt niveau for diabetespatienter hos de alment praktiserende læger."

Færre har problemer med at leve op til vejledning

Styrelsen kan på baggrund af tilsynsbesøgene i 2018 konkludere, at 20 procent færre af de alment praktiserende lægeklinikker i forhold til 2017 havde problemer med at leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning for ordination af afhængighedsskabende lægemidler. I 2017 havde 83 % af de besøgte klinikker problemer med at leve op til vejledningen, mens det i 2018 gjaldt 63 %.

"Det er positivt, at flere af landets alment praktiserende lægeklinikker lever op til Sundhedsstyrelsen vejledning for behandling med afhængighedsskabende lægemidler. Hos de klinikker, hvor der var udfordringer med at leve op vejledningen, oplevede vi en god og konstruktiv dialog om, hvordan de kan øge patientsikkerheden. Derfor håber og forventer vi også, at den positive udvikling fortsætter," siger Charlotte Hjort.

Mange patienter bliver afhængige af den afhængighedsskabende medicin, derfor er der også god grund til, at den behandlingsansvarlige læge ofte er i direkte kontakt med patienten og løbende vurderer virkning, bivirkninger og mulighed for nedtrapning. Samtidig er det vigtigt, at der er lagt en behandlingsplan, hvor der er fokus på, hvordan patienten kan trappe ud af medicinen. I planen skal det blandt andet fremgår, at der er fastlagt et tidspunkt for, hvornår behandlingen skal revurderes.

Få mere viden om ordination af afhængighedsskabende lægemidler i almen praksis her.

Få desuden inspiration til mere læring, og læs om tilsynsbesøgene i erfaringsopsamlingen her.

  • Styrelsen for Patientsikkerhed fører sundhedsfagligt tilsyn med alle former for behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner.
  • Formålet med det sundhedsfaglige tilsyn er at vurdere patientsikkerheden og understøtte læring på behandlingsstederne. De omtalte tilsynsbesøg er organisatoriske, hvilket betyder, at det ikke er de enkelte sundhedspersoner, der føres tilsyn med, men behandlingsstederne.
  • De 100 tilsynsbesøg hos landets alment praktiserende lægeklinikker viste, at langt de fleste levede op til kravene.
  • Kun tre af de 100 tilsynsbesøg i 2018 førte til vurderingen "Større problemer af betydning for patientsikkerheden". 17 af de besøgte alment praktiserende læger fik vurderingen "Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden", mens de øvrige 80 almene praksisser, der i 2018 fik tilsynsbesøg, fik vurderingen "Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden". Det betyder, at behandlingsstedet under tilsynsbesøget ikke opfyldte et eller flere målepunkter, men at styrelsen vurderer, at der er tale om forhold, som ikke udgør større risiko for patientsikkerheden, og som behandlingsstedet relativt nemt vil kunne rette op på.