Ny indsats sætter fokus på genoplivning

01-11-2019

En ny informationsindsats om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg rettet mod sundhedspersoner sætter fokus på, at læge og patient får taget samtalen om livets sidste fase i tide.

1. november lancerer Styrelsen for Patientsikkerhed en ny informationsindsats i form af to film og en pjece til sundhedspersoner om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg. Indsatsen sker i forbindelse med, at en ny vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg får virkning. Indsatsen skal støtte sundhedspersoner i, at der bliver taget stilling til genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg, så snart det vurderes sundhedsfagligt relevant, eller når patienten ønsker det.

"Vi vil gerne undgå, at patienter og sundhedspersoner ender i uhensigtsmæssige situationer omkring genoplivningsforsøg," siger Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed. "Derfor lancerer vi en informationsindsats, der skal understøtte, at sundhedspersoner og patienter får taget stilling til genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg".

Direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft peger på, at det er vigtigt, der kommer fokus på og vejledning i at gå til emnet om genoplivning og fravalg af genoplivning: "Vi skal aftabuisere emnet, for afslutningen på livet er unægteligt noget, vi må forholde os til i forbindelse med alvorlig sygdom, og jo bedre rammer, der sættes for samtalen mellem patient, pårørende og sundhedspersonale, desto bedre er det for alle parter," siger hun.

Tal med patienten og dokumentér i journalen

Sundhedspersonale skal som hovedregel altid tilkalde hjælp og forsøge genoplivning, hvis de finder en livløs person. Men der er fem undtagelser, hvor det ikke er tilfældet. I de to film fortæller lægefaglig konsulent og overlæge Ove Gaardboe om situationer, hvor sundhedspersoner kan undlade genoplivningsforsøg.

"Et godt samarbejde mellem behandlingsansvarlig læge, øvrige sundhedspersoner og patient er afgørende for, at vi undgår uværdige og uhensigtsmæssige situationer omkring genoplivningsforsøg," siger Ove Gaardboe.

Han opfordrer til, at lægen får talt med patienten om ønskerne til en værdig afslutning på livet: "Vi læger skal huske at tale med patienten om den sidste tid og få dokumenteret patientens holdning til genoplivning eller vores lægeligt begrundede fravalg af genoplivningsforsøg i journalen," siger han og tilføjer: "Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet plejepersonale kan være med til at forhindre uhensigtsmæssige genoplivningsforsøg ved at opfordre patienten til at få talt med lægen om den sidste tid, mens patienten er habil og stadig har evnen til at træffe beslutninger for sit liv".

Hos Hjerteforeningen peger direktør Anne Kaltoft på, at samtalen om livets sidst fase er vigtig både for patienter og pårørende: "Det kan give tryghed for patienten at vide, at man selv har været med til tage en beslutning inden for de gældende rammer og for pårørende, fordi de kan undgå at blive stillet over for svære valg," siger hun.

Vejledningen er sammen med vejledningen om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling udarbejdet i samarbejde med Danske Regioner, Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd, Ældresagen, Danske Seniorer, Danske Patienter, FOA og overlæge Ove Gaardboe.

De to vejledninger træder i kraft 1. november 2019.

Formålet med vejledningen er at sikre, at patienter og borgere får en værdig afslutning på livet.

Se vejledningerne og filmene om fravalg af genoplivning 

 

  • Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg med informationsindsats til sundhedspersoner.
  • Informationsindsatsen starter 1. november 2019, hvor vejledningen om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg samt vejledningen om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling får virkning.
  • De to vejledninger erstatter vejledning nr. 9374 af 29. maj 2018 og vejledning nr. 9375 af 29. maj 2018.
  • De to vejledninger er relevante for alle patientgrupper og gælder, uanset om behandling sker på sygehus, plejecenter, botilbud, privat institution, i privat hjem, hjemmepleje m.v.
  • De to vejledninger gælder både uden for sygehuse og på landets sygehuse.