Ved symptomer i forbindelse med klorudslip i Hvidovre: Ring til 1813

10-01-2019

I dag har der været et klorudslip i Avedøre Svømmehal i idrætscentret i Hvidovre. Hvis man har været inde i svømmehallen i løbet af dagen og har fået ubehag og nogle af nedenstående symptomer, anbefaler vi, at man kontakter 1813.

Symptomer, du skal være opmærksom på

Klor giver typisk symptomer i øjne, på huden og i luftvejene. Det drejer sig bl.a. om:

  • Svie i næse, mund og svælg
  • Hoste, åndedrætsbesvær eller smerter i luftvejene
  • Svie og rødme på huden
  • Røde og sviende øjne og lysfølsomhed.

Ved akut opståede, alvorlige symptomer skal man altid ringe 112.

Personer, der har været inde i svømmehallen, men ikke oplever ubehag eller ovenstående symptomer, er ikke i fare for at udvikle symptomer på et senere tidspunkt og behøver derfor ikke at kontakte læge eller 1813.