Styrelsen for Patientsikkerheds årlige rapport over blodområdet viser, at der kom flere nye bloddonorer til i 2018. Faktisk steg antallet af tapninger fra borgere, der ikke har givet blod før, med 8,5 % siden året før.
Antallet af interesserede potentielle bloddonorer er også steget de senere år. På blot to år er der blevet taget knap 3.000 flere prøveblodprøver fra borgere, der er interesseret i at donere blod og skal have tjekket deres blod og blodtype, inden de eventuelt bliver bloddonorer.
"Det er positivt, at flere er blevet interesseret i at hjælpe andre ved at donere deres blod, som blandt andet kan bruges til kræftpatienter, operationer og ved ulykker," siger overlæge og sektionsleder Karsten Bech fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Han peger på, at nye donorer er en nødvendighed:
"Det er vigtigt, at der hele tiden kommer flere nye bloddonorer til, så vi sikrer, at der altid er blod nok i blodbankerne. Vi ved nemlig, at mange donorer falder fra undervejs i deres liv enten på grund af sygdom, alderdom eller graviditet. For eksempel falder mange yngre kvinder fra i statistikken, når de bliver gravide og kommer i karantæne på grund af antistoffer, der dannes under graviditeten," siger han.
"Det er rigtig dejligt, at flere nye donorer får booket deres første tappetid og dermed kommer i gang som aktive bloddonorer. Det kan være en udfordring, at folk melder sig, men aldrig kommer i blodbanken, så derfor er vi meget glade for de nye tal," siger Anne-Sophie Fioritto Thomsen, kommunikationsmedarbejder hos Bloddonorerne i Danmark.
Årsrapporten viser også, at der i 2018 blev foretaget 278.617 donortapninger i Danmark. Antallet svarer i gennemsnittet til cirka to tapninger per donor. Det er stort set samme antal tapninger som året før.
Hvor bruges bloddonationerne?
Region Hovedstaden bruger mest donorblod til transfusioner. Med 36,6 transfusioner per 1.000 indbyggere topper Region Hovedstaden dermed forbruget af blodtransfusioner. Region Sjælland har det laveste forbrug på 29,8 transfusioner per 1.000 indbyggere. Forskellen kan delvist forklares med, at patienter fra Region Sjælland modtager højt specialiserede behandlinger i Region Hovedstaden.
Intet blod blev tilbagekaldt på grund af risiko for smitte
I 2018 blev der kun indberettet seks fund af smittemarkører fra hepatitis B og C i donorblodet fra landets blodcentre. Ingen af dem førte til, at blodet blev tilbagekaldt. Der var heller ingen smittemarkører for HIV i 2018.
Læs Styrelsen for Patientsikkerheds årsrapport om blodområdet for 2018.
Fakta
- Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at sikre kvalitet og sikkerhed omkring blod og blodkomponenter, herunder at forebygge sygdomsoverførsel og beskytte både donorer og modtagere.
- Hvert år udkommer en rapport over, hvordan det står til med blodområdet.
- Årsrapporten bruges til at overvåge, planlægge og forbedre strukturen for blodbankerne i landets 5 regioner.