Nye kommunale enhedstyper til lokationsopslaget fra den 12. november 2020

11-11-2020

Den 12. november 2020 bliver der tilføjet nye kommunale enhedstyper til lokationsopslaget.

Det er de kommunale repræsentanter fra DPSD-Driftsgruppen, som har valgt de nye enhedstyper. Det har længe været et stort ønske fra DPSD-Driftsgruppen at ændre de nuværende enhedstyper, for at hjælpe rapportørerne med at finde det korrekte hændelsessted, samt lette sagsbehandlingen for risikomanagerne.

Der er tilføjet tre nye enhedstyper:

  • Myndighed og visitation
  • Akutfunktion
  • Aflastnings- og midlertidige pladser

    Derudover er to enhedstyper omdøbt:

  • Forebyggelsescentre er omdøbt til Rehabilitering
  • Øvrige tilbud til borgere med handicap er omdøbt til Aktivitets- og dagtilbud.

 

Omdøbte enhedstyper

Læs mere om KL’s og PLO’s definitioner om de forskellige tilbud her: Definition af midlertidige døgndækkede pladser

Omdøbningen af de to enhedstyper slår igennem fra ændringsdatoen og fremover. Dvs. sager der er rapporteret til enhedstyperne Forebyggelsescentre og Øvrige tilbud til borgere med handicap, vil ikke ændre navn til det nye.

For at søge på enhedstyperne i DPSD skal man anvende feltet Lokation.