Styrelsen for Patientsikkerheds opgaver under COVID-19

Del sidens indhold med andre

17. september 2020

I Styrelsen for Patientsikkerhed har vi arbejdet intenst med COVID-19 siden starten af 2020 og bl.a. understøttet sundhedsfaglige vejledninger og retningslinjer med rådgivning af borgere, arbejdspladser, sundhedsfagligt personale og andre myndigheder. Her kan du læse om, hvordan vi har arbejdet under COVID-19 fra de første smittede i Danmark til nu.

Fra håndholdt til digitalt

I starten af 2020 etablerede vi 'Krisestaben for COVID-19', hvor vi fulgte hvert enkelt smittetilfælde tæt. Allerede ved mistanke om smitte gik arbejdet i gang med at finde ud af, hvem der var nære kontakter. Når en person fik påvist COVID-19, ringede vi til nære kontakter og informerede om risikoen for smitte, spurgte til symptomer og informerede om forholdsregler for at forebygge smitte. I nogle tilfælde havde vi kontakt til store arbejdspladser, hospitalsafdelinger eller uddannelsesinstitutioner. Vi tog flere gange ud af huset for at vurdere og informere personer, som havde været i nær kontakt med en smittet person på fx arbejdspladser og i fly. 

I starten foregik arbejdet håndholdt i papirform, og informationer om smittede personer og deres færden, telefonnumre på samarbejdspartnere, passagerlister fra fly m.v. blev løbende logført i et it-system, så de kunne systematiseres og gemmes. 

Coronaopsporing

Kontakten til smittede og afdækning af deres nære kontakter har gennem hele perioden været en af Styrelsen for Patientsikkerheds primære opgaver.

Vi modtager løbende lister over nye smittede fra Statens Serum Institut. Kontakten til de smittede er vigtig for at få afklaret, hvem der er nære kontakter, så de kan blive informeret om forholdsregler og test. Alle smittede får direkte besked i e-Boks om, hvordan de skal forholde sig, og hvor de kan søge rådgivning og vejledning. Derudover forsøger vi altid at få kontakt til smittede personer per telefon for at opspore nære kontakter. Direkte telefonisk kontakt med de smittede er en effektiv metode til at få fastslået, hvilke nære kontakter der er tale om, og hvordan de skal forholde sig.

Det er frivilligt, om en smittet person selv vil informere de nære kontakter, eller om de vil lade opsporingsenheden kontakte dem direkte. Tendensen er, at flere og flere overlader det til opsporingsenheden at opsøge de nære kontakter.

"Vi har en rigtig god dialog med både smittede personer og nære kontakter. Vi er meget bevidste om, at de oplysninger vi får, er følsomme personoplysninger, og det er helt afgørende for os at værne om disse oplysninger, så borgerne kan føle sig trygge ved at dele oplysningerne med os. Det er helt afgørende for at få brudt smittekæderne."
Anette Lykke Petri, overlæge, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen er ikke alene om opgaven med opsporingsarbejdet. Vi arbejder tæt sammen med Den Myndighedsfælles Hotline, som hjælper med at informere nære kontakter til smittede. Her er medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Hjemmeværnet og Rigspolitiet med til at løfte den vigtige opgave, det er at sikre, at smittekæder brydes. 

Udbrudshåndtering – smittekæder brydes ved hjælp af målrettede indsatser lokalt

Styrelsen for Patientsikkerhed har en vigtig opgave med at rykke ud med rådgivning og vejledning ved lokale udbrud – både rent fysisk og over telefon og mail.

Det afhænger af den konkrete situation, hvordan indsatsen for at begrænse smittespredning skal tilrettelægges. Er det en arbejdsplads, der er centrum for smitten, kan det være aktuelt med mobile testenheder, som i særlige situationer kan rykke ud til virksomheder, hvor flere er smittet. Vi kan rådgive ledelsen om relevante tiltag som fx hel eller delvis nedlukning i en periode. Er der tale om fødevarevirksomheder, kan det være, at Fødevarestyrelsen skal inddrages. I andre situationer kan det være Beredskabsstyrelsen eller andre myndigheder og samarbejdspartnere, der inddrages.

I samarbejde med os beslutter kommunen med sit kendskab til lokalområdets organisering og borgernes ressourcer hvordan den konkrete indsats skal tilrettelægges. Strategien for testning og information om forholdsregler er forskellig, alt efter om der er tale om et plejecenter med sårbare beboere, en skole eller et herberg for socialt udsatte. Der kan være behov for særlige informationsindsatser og støtte, hvis man skal nå borgere, som fx sjældent læser nyheder, ikke har e-Boks, ikke taler dansk eller har boligforhold som gør, at de ikke har mulighed for at isolere sig. 

I august 2020 udgav vi Inspiration til kommuner om håndtering af COVID-19, og vi deltager løbende på webinarer for kommunerne, hvor vi er med til at klæde dem på til opgaven.

Når vejledninger møder virkeligheden: Hotline for myndigheder og personale på sundheds-, ældre- og socialområdet

Styrelsen for Patientsikkerhed har gennem hele perioden haft en særlig opgave med at rådgive myndigheder og sundhedspersoner om COVID-19. Den 16. marts 2020 blev Hotline for sundhedsfaglige medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet oprettet. Hotlinen er bemandet af læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere i styrelsen, som hele tiden holder sig opdateret på de nyeste retningslinjer. De kan bl.a. give svar på spørgsmål om forholdsregler til begrænsning af smitte. Behovet for rådgivning og dialog var stort fra starten. Den første dag havde vi 2700 opkald, og de første 14 dage modtog vi i alt 15.564 opkald. Midt i september 2020 er der ca. 120 opkald til hotlinen dagligt.

Informationsniveauet i sundhedsvæsenet er generelt højt. De ledere og medarbejdere, som henvender sig, kender typisk retningslinjerne og har ofte selv et forslag til, hvordan de skal forholde sig. Henvendelserne er blevet mere komplekse med tiden og der er fortsat behov for dialog og rådgivning.

"Der har været et stort informationsbehov, og den første dag havde vi 2700 opkald til vores hotline. Det generelle indhold i henvendelserne viser, at der er en høj grad af ansvarlighed i sundhedsvæsenet, og at sundhedsvæsenet virkelig formår at omstille sig hurtigt."
Troels Thomsen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed