Behandling med methotrexat: Erfaringsopsamling for sundhedsfaglige tilsyn 2019

Del sidens indhold med andre

14. oktober 2020

I 2019 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 84 methotrexattilsyn.

Styrelsen for Patientsikkerhed har peget på lavdosis methotrexat som et såkaldt risikosituationslægemiddel, som hvert år er involveret i alvorlige og dødelige utilsigtede hændelser med overdosering. Methotrexattilsynet skulle afdække, om behandlingsstederne havde taget højde for de særlige patientsikkerhedsmæssige risici i processen, fra lægemidlet bliver ordineret i dermatologiske og reumatologiske speciallægepraksis og ambulatorier, frem til patienten får medicinen af personalet i plejesektoren.

Tilsynet havde to fokuspunkter:

  • Kommunikation og samarbejde ved patientovergange mellem den behandlingsansvarlige læge og plejesektoren
  • Selve medicinhåndteringen i plejesektoren

Tilsynet blev tilrettelagt, så det fulgte et antal patienter, der var startet i behandling med lavdosis methotrexat i speciallægepraksis eller ambulatorium, og som fik hjælp til medicinhåndtering af personale på plejecenter eller i hjemmesygepleje.

Resultaterne af tilsynene viser, at der er behov for øget fokus på klare retningslinjer for håndtering af lægemidlet i plejesektoren og tydelig kommunikation i patientovergange mellem eksempelvis speciallægeklinikker og plejesektor

Læs hele erfaringsopsamlingen fra tilsynene med behandling med lavdosis methotrexat