Bandagistområdet: Erfaringsopsamling fra det sundhedsfaglige tilsyn på bandagistområdet i 2019

Del sidens indhold med andre

7. september 2020

I 2019 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 45 sundhedsfaglige tilsyn på bandagistområdet.

Tilsynene på bandagistområdet havde til formål at vurdere patientsikkerheden og understøtte læring på behandlingsstederne. De tog udgangspunkt i et sæt målepunkter, som omhandlede ansvars- og kompetenceforhold, journalføring, vurdering og tilpasning af hjælpemidler, informeret samtykke og hygiejne.  

Resultaterne fra tilsynene viser, at 25 af de behandlingssteder på bandagistområdet, der fik tilsynsbesøg, svarende til 56 pct., opfyldte samtlige målepunkter. Ved 20 af tilsynene, svarende til 44 pct., konstaterede vi mindre problemer af betydning for patientsikkerheden. 

Grafik, som viser fordelingen af mindre problemer og ingen problemer for patientsikkerheden blandt bandagister

Vi så ingen større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden ved tilsynsbesøgene på bandagistområdet, men en del steder mødte vi et behov for viden om patientsikkerhedsmæssige problemstillinger. 

De målepunkter, som nogle behandlingssteder har haft problemer med at opfylde, har handlet om:

  • Formelle krav til journalføring
  • Indikation for undersøgelse og behandling
  • Informeret samtykke til behandling
  • Procedurer for hygiejne

Se svar på ofte stillede spørgsmål fra bandagister om tilsynets målepunkter

Tilsynene blev gennemført som en blanding af interview med hhv. ledelse og medarbejdere samt gennemgang af udvalgte patientjournaler. Foruden målepunkterne drøftede vi med behandlingsstederne, hvordan man arbejder med patientovergange og overdragelse af information mellem behandlingssteder og sektorer. 

Læs mere om erfaringerne fra det sundhedsfaglige tilsyn på bandagistområdet i 2019