Redegørelse for blodproduktområdet 2015

Del sidens indhold med andre

13-10-2016

Redegørelsen for blodproduktområdet tegner igen i år et billede af faldende forbrug af blod til transfusion samt høj sikkerhed for, at der ikke overføres smitsomme sygdomme som HIV og hepatitis fra donorerne.

I år viser rapporten blandt andet, at der blev foretaget 275.680 tapninger fra de frivillige danske donorer. Heraf blev 219.134 enheder med røde blodlegemer og 128.212 enheder med blodplader brugt til transfusion. Det danske forbrug af røde blodlegemer til transfusion har været faldende gennem de sidste 10 år, svarende til næsten 35 %, men er stadig relativt højt sammenlignet med andre landes forbrug, idet blodforbruget i stort set alle vestlige lande er faldet betydeligt gennem de senere år.

Behov for nye donorer

Da antallet af transfusioner har været faldende over de senere år, er mængden af plasma fremstillet ved separation af fuldblod ligeledes faldet. Plasma anvendes både til transfusionsbehandling som frisk frosset plasma (FFP) og som fersk, ikke-frosset plasma. Men den største mængde plasma anvendes som plasma til fraktionering og dermed til fremstilling af albumin og immunglobuliner i en medicinalvirksomhed. Da der samtidig er et stigende behov for fremstilling af immunglobulin, er dette et problem for Danmark.

Blandt andet derfor er der fortsat brug for nye donorer i Danmark. Det har også medført, at Danske Regioner har påbegyndt et plasmafereseprogram for at øge selvforsyningsgraden. I 2015 er der således ved plasmaferese foretaget 34.130 tapninger svarende til 20,7 ton, hvilket er første gang, at dette er opgjort særskilt.

Som noget nyt indgår regionernes indberetning om kryopræcipitat og fersk plasma (ikke-frosset plasma) nu også i redegørelsen.

Hent redegørelsen