Godt at vide for bosteder

Styrelsen for patientsikkerhed fører tilsyn i henhold til sundhedsloven. Derudover kan der også føres tilsyn med udgangspunkt i andre love, bl.a. serviceloven. Kommuner kan tillige vælge at etablere andre tilsyn, som kan have forskellige fokus. 

Ved en sundhedsfaglig ydelse/sundhedsfaglig behandling forstås jf. sundhedsloven § 5 undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, førstehjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Det kan eksempelvis være medicinhåndtering, sårpleje, kateterpleje mm. 

Alle bosteder, hvor der foregår sundhedsfaglig virksomhed, som fx medicinhåndtering, pleje og behandling samt observationer.

Det er en konkret sundhedsfaglig vurdering i det enkelte tilfælde, hvilke målepunkter, der er aktuelle eller uaktuelle i forhold til, at beboeren er selvadministrerende med medicin.

Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalet, hvor det fremgår, hvad personalets opgaver og ansvar er i forhold til føring af, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder sundhedsfaglig dokumentation. Der skal også være anvisninger til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation. Der dækker den nødvendige sundhedsfaglige dokumentation.

Ledelsen skal udarbejde en instruks for, hvordan og hvornår personalet skal anmode om en lægelig vurdering af patienterne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling. Relevansen af dette afhænger således af, hvem der for tiden bor på det pågældende bosted, og det er altid en læge, der afgør det i forhold til den konkrete patient. 

I botilbud har ledelsen ansvar for at sikre, at sundhedsfaglig virksomhed, herunder en stillingtagen til de 12 sygeplejefaglige områder, bliver ført i journalen. Ved journalen forstås ordnede optegnelser, som indeholder de sundhedsfaglige optegnelser i en ordnet journal.

Vejledning om sygeplejefaglig journalføring nr. 9521 af 01/07/2021 

Pjece: Sundhedsfaglig journalføring for pædagogisk personale

Målepunktet omhandler personalets håndhygiejne under udførelsen af de sundhedsfaglige behandlinger, og skal sikre, at der ikke sker smittespredning til dem selv, deres familier eller andre.

Hvis personalet ikke er vidende om en kontakt til læge eller behandling, så kan personalet ikke holdes ansvarlig for samme. Hvis personalet udfører sundhedsfaglig behandling for en beboer, f.eks. medicinhåndtering, skal det sikres, at det foregår i et samarbejde med den behandlende læge. Den behandlende læge har derved pligt til at informere relevante samarbejdspartnere, hvis der f.eks. er ændringer i medicin. 

Ved enhver behandling skal der tages stilling til, om patienten er habil, og kan give et informeret samtykke. Hvis patienten varigt ikke er i stand til dette, skal patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig nemlig give samtykke til behandling på patientens vegne. 

For mindreårige under 15 år vil det typisk være forældremyndighedsindehaverne, der kan samtykke på vegne af deres barn. Det gælder også for 15-17 årige, når de ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af deres beslutning. 

De enkelte målepunkter repræsenterer bestemte patientsikkerhedsmæssige risici, hvis målepunktet ikke er opfyldt. Der kan være andre fund under tilsynet, som kunne udgøre en patientsikkerhedsmæssig risiko – disse kan anføres under øvrige fund. 

Det er ledelsens ansvar at udfærdige instrukser, der nøjere beskriver, hvordan personalet skal håndtere de sundhedsfaglige vejledninger i dagligdagen. 

Det er ledelsens ansvar at udfærdige instrukser, der nøjere beskriver, hvordan personalet, afhængig af faglige kompetencer, håndterer sundhedsfaglige ydelser på bostedet hele døgnet jf. bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. BEK nr.1219.

Det er ledelsens ansvar at udfærdige instrukser, der nøjere beskriver, hvordan personalet, afhængig af faglige kompetencer, håndterer sundhedsfaglige ydelser på bostedet hele døgnet jf. bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. BEK nr.1219.

Hvis vi bliver bekendt med, at borgerne køber håndkøbsmedicin og kosttilskud uden vores vidende, har behandlingsstederne et ansvar i samarbejde med patienterne om at orientere behandlingsansvarlig læge om, at beboerne tager kosttilskud.

Ingen målepunkter er afhængige af, om bostedet er koblet op på Fælles Medicin Kort, FMK. Der skal være en lokal medicinliste og den kan holdes opdateret ved kontakt med lægen og er ikke afhængig af tilgang til FMK.

Sociale tilbud til børn, unge og voksne har forskellige betegnelser, f.eks. bosted, botilbud og opholdssted. De sociale tilbud anses som behandlingssteder, hvis de som en integreret del af tilbuddet udfører sundhedsfaglig behandling. Det kan f.eks. være misbrugsbehandling og håndtering af beboernes medicin, og det gælder uanset hvilken uddannelse, personalet har. Bosteder, der ikke udfører sådan behandling som en integreret del af bostedets tilbud, men hvor beboerne selv har kontakt med egen læge m.v. og f.eks. selv opbevarer og doserer egen medicin, er derimod ikke behandlingssteder. 

Der udvælges bredt imellem store og små, private og offentlige bosteder. De målepunkter, der anvendes, er de samme, men de tilsynsførende afpasser selvfølgelig dialogen til det bosted, der får besøg. Varigheden af tilsynsbesøget kan variere afhængigt af størrelsen af behandlingsstedet. 

Det er vores erfaring, at der er meget læring at hente fra vores tilsyn. Personalet har mange steder givet udtryk for, at de oplever, at instrukserne giver mening, og at det er en tryghed, når der er instrukser og vejledninger at støtte sig til. For at sikre en varig ændring skal der være løbende ledelsesfokus på at instrukser og vejledninger bliver omsat til praksis. De målepunkter, vi bruger, når vi fører tilsyn med landets behandlingssteder, kan du finde på siden Tilsyn med behandlingssteder under bosteder. Formålet med det er, at både de behandlingssteder, som udvælges til tilsynsbesøg, og de, der ikke gør, løbende kan gennemgå målepunkterne og lære af dem i en lokal kontekst