Refleksionspunkter

Del sidens indhold med andre

Refleksionspunkterne danner baggrund for en dialog, som Styrelsen for Patientsikkerhed håber kan bidrage til læring og til at afdække problemstillinger, forhindringer, forslag til løsninger eller andre forhold, som kan bidrage til det overordnede arbejde med at forbedre patientsikkerheden. Refleksionspunkterne indgår ikke i vurderingen af behandlingsstedet.

Refleksionspunkter for blodfortyndende medicin på plejeområdet

AK-medicin som risikosituationslægemidler

  • Har I haft utilsigtede hændelser med AK-medicin, som har skærpet jeres opmærksomhed på patientsikkerheden og medført ændringer i arbejdsgangen?
  • Hvordan sikrer I, at alt involveret personale ved, hvorfor AK-medicin er lægemidler med særlig risiko? 
  • Hvordan arbejder I med at minimere den øgede risiko ved håndtering af AK-medicin?

Samarbejde med behandlingsansvarlige læger om patienter i behandling med AK-medicin

  • Hvilke forhold fylder særligt meget i jeres samarbejde med de behandlingsansvarlige læger ved behandling med blodfortyndende medicin?
  • Er der andre forhold i jeres samarbejde, som måske ikke fylder så meget i hverdagen, men som I mener kan have betydning for patientsikkerheden ved behandling med blodfortyndende medicin?

Effekt af behandlingen

  • Hvad er jeres egne erfaringer med de forskellige præparater?