Øre-, næse- og halsklinikken speciallæge Morten Johansen

Del sidens indhold med andre

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 27. oktober 2020 givet påbud til Øre-, næse- og halsklinikken speciallæge Morten Johansen om at sikre forsvarlig hygiejne.

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt Øre-, næse- og halsklinikken speciallæge Morten Johansen:

  • at sikre forsvarlig hygiejne i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer fra den 27. oktober 2020.

Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.

Baggrund

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 11. august 2020 et uvarslet, reaktivt tilsyn med Øre-, næse- og halsklinikken speciallæge Morten Johansen. Baggrunden for tilsynet var, at styrelsen havde modtaget en bekymringshenvendelse vedrørende de hygiejniske forhold på klinikken.

Ved tilsynet blev der foretaget observationer af de hygiejniske forhold på klinikken og interviewet personalet.

Styrelsen har den 23. september 2020 partshørt klinikken over et udkast til afgørelse om påbud efter sundhedslovens § 215 b, stk. 1. Styrelsen har den 13. oktober 2020 modtaget klinikkens høringssvar, og den 18. oktober 2020 har styrelsen modtaget klinikkens uddybende bemærkninger til høringssvaret.

Styrelsen har ved afgørelsen benyttet de oplysninger, der kom frem ved tilsynet, og som er anført i tilsynsrapporten. Styrelsen har desuden inddraget behandlingsstedets partshøringssvar af henholdsvis 13. oktober 2020 og 18. oktober 2020. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten.

Begrundelse

De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) har til formål at forebygge kontaktsmitte, dråbesmitte og vehikelbåren smitte, som er de mest almindeligt forekommende smittemåder i sundhedssektoren.

"NIR om generelle forholdsregler i sundhedssektoren” udgør sammen med ”NIR om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand” de centrale elementer i infektionsforebyggelse i sundhedssektoren. Ud over disse to Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer er der også udarbejdet andre mere specifikke retningslinjer, f.eks. om håndhygiejne, om genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr, om rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler.

Af retningslinjerne "Om generelle forholdsregler i sundhedssektoren” fremgår det, at afbrydelse af smitteveje anses for at være en af de vigtigste infektionsforebyggende faktorer. Til afbrydelse af smitteveje anvendes de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, og i det smitteforebyggende arbejde inddrages både sundhedspersonale, patienter/borgere og pårørende/besøgende.

Inddragelse af patienter/borgere, pårørende og besøgende fritager dog ikke sundhedspersonalet for deres ansvar vedrørende forebyggelse af infektioner.

De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er indarbejdet i alle procedurer for at forebygge smitte til patienter, borgere, personale, pårørende, besøgende og leverandører. Retningslinjerne gælder i alle situationer, uanset om man kender patientens/borgerens smittestatus eller ej, og uanset om man arbejder i primær eller i sekundær sektor.

Ved tilsynsbesøget på Øre-, næse, og halsklinikken speciallæge Morten Johansen konstaterede styrelsen, at engangs-lancetter i en periode var blevet genanvendt på grund af leveranceproblemer. De genbrugte lancetter var blevet rengjort, desinficeret og steriliseret på trods af, at de kun var beregnet til engangsbrug. På tidspunktet for tilsynet havde klinikken fået nye forsyninger af lancetter.

Derudover konstaterede styrelsen, at engangssprøjter med især Bretanopløsninger til øreskylninger blev genanvendt i løbet af dagen. Engangssprøjten blev skiftet med et givent interval, som personalet dog ikke klart kunne angive. Sprøjten blev opbevaret i en paprulle, som efter styrelsens opfattelse var en tom toiletrulle, og der blev ikke reflekteret over genbrug af paprullen på et rent bord med behandlingsinstrumenter.

Klinikken oplyste i sit høringssvar, at engangssprøjter med Bretanopløsninger blev brugt til flere patienter i dagens løb, men at der for hver patient blev påsat et nyt, rent sug på sprøjten. Klinikken oplyste desuden, at der var tale om en tom køkkenrulle og ikke en toiletrulle, og at anvendelsen af brugte papruller nu var ophørt. Klinikken ville ifølge høringssvaret sikre, at engangsudstyr fremadrettet ikke blev genanvendt til flere patienter.

Det var styrelsens vurdering, at engangsmateriale skal skiftes ved hver nye patient, og at det således ikke er tilstrækkeligt alene at skifte suget på engangssprøjten. Det var desuden styrelsens vurdering, at også en tom køkkenrulle, der er et restprodukt fra et emne med en anden funktion, potentielt kan udføre en smitterisiko.

Videre konstaterede styrelsen under tilsynsbesøget, at der var sterilprodukter med udløbet dato. Personalet oplyste, at disse ikke ville blive brugt i klinikken, men var til private formål.

Det var styrelsens vurdering, at varer, hvor sidste brugsdato er overskredet, skal kasseres og fjernes, så de ikke ved en fejl benyttes.

Klinikken har i sit høringssvar oplyst, at der strammes op om kontrol af udløbsdatoer generelt i klinikken.

Under tilsynet konstaterede styrelsen også, at utensilier efter vask blev lagt op i en bakke i én retning. Når der var ledig plads i desinfektionsvæsken blev de desinficerede instrumenter lagt op på den samme bakke pegende i en anden retning, således at medarbejderen kunne se, hvad der var rent, og hvad der var desinficeret m.h.p autoklavering. Personalet oplyste, at fade, bakker o.l. blev rengjort efter brug. Under fremvisningen berørte sygeplejersken de utensilier, der lå på bakken med vaskede og desinficerede utensilier, uden forudgående håndhygiejne.

Styrelsen konstaterede videre, at der var et vaskefad med vand og sæbe, som indeholdt utensilier, og denne sæbeblanding blev anvendt til mere end én vaskeproces.

Desuden var der et stofhåndklæde i sygeplejerskens og lægens undersøgelsesrum, som blev genanvendt. Sygeplejersken oplyste, at kun de to personer brugte stofhåndklæderne. Speciallægen bar derudover vielsesring.

Personalet oplyste under tilsynet, at lejet i undersøgelsesrummet ikke konsekvent blev aftørret mellem hver patient. Der blev heller ikke anvendt ekstra engangsbetræk eller papirrulle uden på hovedpuderne med stofbetræk. Personalet kunne ikke angive et interval for skift af pudebetrækket.

Personalet oplyste desuden, at der var rengøring én gang ugentligt på klinikken, men det kunne ikke præciseres i hvilket omfang overflader o.l. skulle rengøres. Toiletter blev fast rengjort én gang ugentligt og ved behov.

Klinikken oplyste i sit høringssvar, at klinikken ville sikre, at hygiejnisk forsvarlig rengørings- og desinfektionsprocedure anvendes, samt at klinikken ville sikre adgang og brug af korrekt håndhygiejne. Af konkrete tiltag oplyste klinikken blandt andet, at klinikken siden tilsynet konsekvent har aftørret lejet mellem hver patient samt at puder har fået rengøringsvenligt betræk, der aftørres mellem hver patient. Desuden oplyste klinikken, at genanvendelsen af stofhåndklæder efter håndvask var ophørt, og at lægens vielsesring nu tages af inden første konsultation. Endelig oplyste klinikken, at klinikken rengøres af en professionel rengøringsassistent fast én gang ugentligt og efter aftale ved ekstra behov, samt at klinikken derudover rengøres dagligt af klinikkens sygeplejerske og sekretær, herunder at patienttoilettet rengøres flere gange dagligt.

Styrelsen anerkendte, at Øre-, næse- og halsklinikken speciallæge Morten Johansen har foretaget og planlagt en række tiltag med henblik på at forbedre forholdene på behandlingsstedet. Det var imidlertid styrelsens vurdering, at oplysningerne i høringssvaret ikke gav anledning til en ændret vurdering af forholdene, da det ikke alene på baggrund af de beskrevne tiltag kunne konstateres, at der var rettet op på de konstaterede forhold.

Samlet vurdering

Styrelsen vurderede, at ovenstående manglende efterlevelse af de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer udgjorde en væsentlig patientsikkerhedsrisiko, da der på klinikken var betydelig risiko for spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra patient til patient.

Styrelsen vurderede således, at de konstaterede mangler i relation til hygiejne udgjorde større problemer af betydning for patientsikkerheden.