Jyderup Fængsel

Del sidens indhold med andre

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 31. juli 2020 givet påbud til Jyderup Fængsel om at sikre forsvarlig varetagelse af behandlingen af patienter, der fremsætter ønske om kontakt til en læge eller sygeplejerske.

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt Jyderup Fængsel:

  • at sikre forsvarlig varetagelse af behandlingen af patienter, der fremsætter ønske om kontakt til en læge eller sygeplejerske fra den 31. juli 2020.

Påbuddet kan ophæves, når Styrelsen for Patientsikkerhed ved et nyt tilsynsbesøg har konstateret, at påbuddet er efterlevet.

Manglende efterlevelse af påbuddet straffes med bøde, jf. sundhedsloven § 272,stk. 1, medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning.

Begrundelse for påbuddet

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte den 7. november 2019 et reaktivt tilsynsbesøg i Jyderup Fængsel som opfølgning på påbud af 15. august 2019.

Jyderup Fængsel er et fængsel med plads til 162 personer. De har en sundhedsklinik med en læge, to fastansatte sygeplejersker og en sygeplejerske-vikar tilknyttet. Lægen er i fængslet en dag om ugen og kan kontaktes telefonisk de andre hverdage mellem kl. 8-16. Uden for dette tidsrum kontaktes lægevagten. Sygeplejerskerne har en times åben konsultation to gange om ugen, hvor de indsatte kan henvende sig med sundhedsmæssige problemer.

Styrelsen vurderede, at påbuddet af 15. august 2019 ikke kunne ophæves. Ud over de forhold, som påbuddet af 15. august 2019 var udtryk for, konstaterede styrelsen at der var problemer med sikring af, at de indsatte blev tilset af en sundhedsperson efter at have udtrykt behov for dette. Styrelsen har ved afgørelsen benyttet de oplysninger, der kom frem ved tilsynet, og som er anført i tilsynsrapporten. For en detaljeret gennemgang af fundene ved tilsynsbesøget henvises til tilsynsrapporten.

Ved tilsynsbesøget den 7. november 2019 blev styrelsens tilsynsførende opsøgt af flere indsatte, der ønskede en samtale. De enkelte fremkom herefter med konkrete beskrivelser af forhold, hvor de hver især havde oplevet store forsinkelser eller manglende mulighed for at komme i kontakt med en sygeplejerske eller en læge på institutionen. De helbredsmæssige oplysninger spændte fra mulig halsbetændelse, svie ved vandladning, knæsmerter og til en uro over at have konstateret blod i sin afføring. Generelt af henvendelserne fremgik det, at der kunne gå adskillige døgn før en henvendelse fra den indsatte medførte, at den enkelte blev vurderet konkret af en sygeplejerske eller læge. En indsat beskrev hvorledes han gentagne gange havde fremsendt en anmodningsblanket før en vurdering fandt sted.

Forholdene blev bragt frem af de tilsynsførende ved den afsluttende dialog med ledelsesrepræsentanterne og de sundhedsfaglige fra fængslet. Af den afledte dialog fremgik det, at mængden af tid afsat til den sundhedsfaglige varetagelse i fængslet medførte de beskrevne forhold, som var gældende for såvel sygeplejerskerne som for lægen.

Indsatte har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 1. Det fremgår af skrivelse nr. 9199 af 13. april 2015 om bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner, at bestemmelsen hviler på det hovedsynspunkt, at indsatte i sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med andre borgere i samfundet, jf. også princippet i lovens § 4. Når en indsat ønsker læge tilkaldt, skal personalet uden ophold underrette en læge eller sygeplejerske, der er tilknyttet kriminalforsorgsområdet, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Det følger af sundhedslovens § 3 a, at regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner, jf. § 6, er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, som følger af lovgivningen.

Kriminalforsorgens institutioner hører under Direktoratet for Kriminalforsorgen, som hører under Justitsministeriet og der er således tale om en statslig institution.

Det fremgår af bemærkningerne ved indførelsen af § 3 a i sundhedsloven, at forpligtelsen skal gælde både offentlige driftsherrer, herunder regioner og kommuner, og private driftsherrer, f.eks. private sygehuse, klinikker m.v. Det fremgår desuden af lovforarbejderne til sundhedsloven 215b, stk. 1, at hvis en driftsherre ikke organiserer et behandlingssted som forudsat, og dette kan bringe patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af sundhedslovens § 215 b, stk. 1, i forbindelse med sit tilsyn med behandlingsstedet efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 213, give påbud til behandlingsstedet, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis. Denne adgang gælder generelt og uanset om behandlingsstedet er statsligt, kommunalt, privat eller hører under en region.

Det var således styrelsens opfattelse, at der også gælder en pligt for statslige behandlingssteder til at sikre en forsvarlig organisering, som følge af det generelle myndighedsansvar.

Vurdering

Styrelsen vurderede, at det udgør betydelige problemer af betydning for patientsikkerheden, når patienter med symptomer som beskrevet af de indsatte under tilsynet, ikke tilses eller vurderes af en sundhedsperson før efter flere døgn trods anmodning herom.

Styrelsen lagde vægt på, at der blandt andet var tale om symptomer med blod i afføringen og svie ved vandladningen, som kan være tegn på alvorlig sygdom, samt at det også af en indsat blev beskrevet, at der måtte fremsendes en anmodningsblanket flere gange, før en vurdering fandt sted.

Kriminalforsorgen oplyste i høringssvar af 28. juli 2020, at der i umiddelbar forlængelse af tilsynsbesøget i november 2019 blev ansat en ny læge og lægebetjeningen er fordoblet fra en dag ugentligt til to dage ugentligt. Der er nu tre fastansatte sygeplejersker i fængslet. Sundhedsbetjeningen er ligeledes blevet øget med ansættelsen af en lægesekretær, hvilket har medført en generel forbedring af sundhedsafdelingens administrative procedurer samt frigjort tid hos sygeplejerskerne til patientrettet arbejde. Alle indsatte fra åben afdeling kan nu henvende sig til sygeplejerskerne i sundhedsafdelingens åbningstid fra mandag til fredag kl. 07.30–14.30. Indsatte fra lukket enhed, ungeafdeling og behandlingsenhed anvender anmodningssedler, da deres bevægelsesfrihed i institutionen ikke omfatter området ved sygeplejen. Anmodningssedler gennemgås dagligt og prioriteres efter karakteren på anmodningen. Ved anmodninger om sundhedsmæssigt tilsyn uden for almindelig åbningstider håndteres disse af fængselsbetjente, som foretager konkret vurdering af, om det er akut eller om det kan afvente almindelig åbningstid. Fængselsbetjentene har telefonnummer til fængslets læge, hvis denne ikke træffes, foretages der opringning til vagtlæge eller 112. Endvidere vedlagde Kriminalforsorgen en instruks kaldet ”22. Instruks før kontakt til vagtlæge” samt skabelon til brug for vagtlæge. Kriminalforsorgen angav at vurdere, at fordoblingen af lægetimer samt de øvrige ansættelser har medført, at det sikres, at de indsatte bliver tilset af sundhedspersonale efter at have udtrykt behov for dette, samt når sundhedspersonalet på egen foranledning har afdækket sundhedsfaglige behov hos de indsatte.

Styrelsen anerkendte og fandt det positivt, at der efter tilsynsbesøget er handlet aktivt på og gjort tiltag med henblik på at sikre, at indsatte der fremsætter ønske om kontakt til en læge eller sygeplejerske tilses på forsvarlig vis. Styrelsen fandt det dog ikke på baggrund af det oplyste dokumenteret, at dette havde haft den nødvendige virkning i praksis af hensyn til patientsikkerheden på stedet og fandt på den baggrund ikke grundlag for at ændre ovenstående vurdering.

Relaterede links