Når du får besøg af tilsynet

Del sidens indhold med andre

Vi fører to former for tilsyn, planlagte og reaktive, når det drejer sig om vores sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet. Det sundhedsfaglige tilsyn gennemføres på basis af Sundhedsloven § 213, mens ældretilsynet gennemføres efter servicelovens §§ 150-150d. De planlagte tilsyn bliver varslet minimum seks uger, før de skal finde sted. I varslingsbrevet bliver det beskrevet, hvad tilsynet vil se på, og hvem der skal være til stede. Et reaktivt tilsyn kan udføres med eller uden varsel.

Forberedelse

Inden tilsynet vil det være en god idé at have læst de målepunkter, som vi bruger som rettesnor for besøget, men ellers kræver et tilsynsbesøg ingen særlig forberedelse. De tilsynsførende kommer for at observere den faglige standard, som den plejer at være.

Tilsynsbesøg

Tilsynet begynder med en indledende samtale, som regel med behandlingsstedets/plejeenhedens ledelse eller den virksomhedsansvarlige læge/tandlæge, hvis en sådan findes. Ved samtalen forklarer den tilsynsførende bl.a., hvad formålet med tilsynet er. Man drøfter også det materiale, som behandlingsstedet/plejeenheden eventuelt har sendt ind til os inden tilsynet eller som vi har bedt om, at behandlingsstedet finder frem til brug ved tilsynet. Yderligere drøftes behandlingsstedet/plejeenhedens organisering og andre generelle forhold. Efter samtalen gennemføres selve tilsynet som en blanding af observation, interview med personale/borgere og gennemgang af materiale, fx journaler. I mange tilsyn indgår også en medicingennemgang.

Den tilsynsførende runder af med en tilbagemelding til behandlingsstedet og fortæller om de fund, der er gjort ved tilsynet.

Opfølgning

De fleste tilsynsbesøg slutter, når vi har udfærdiget tilsynsrapporten, som sendes i høring hos behandlingsstedet med mulighed for at få rettet faktuelle fejl. Jævnfør lovgivningen bliver tilsynsrapporter offentliggjort her på hjemmesiden. Behandlingsstedet/plejeenheden har også pligt til at offentliggøre rapporten. I de tilfælde, hvor tilsynet afdækker større eller kritiske problemer, fortsætter processen, hvilket som udgangspunkt medfører genbesøg eller sanktioner.

Læring

Der er altid mulighed for rådgivning og vejledning ved kontakt til styrelsen, og det benytter mange sig af før et tilsyn. Målepunkterne danner rammen for tilsynet, men de er i høj grad også tænkt som inspiration til læring – også for de behandlingssteder, som ikke får tilsyn. Målepunkterne bør bruges som baggrund for at reflektere over egen praksis og sætte læringsaktiviteter i gang.

Under et tilsyn tilstræbes en god dialog om de forhold, som er fokus for tilsynet. Også i denne situation foregår rådgivning og vejledning.

Efter tilsyn vil tilsynsrapporten angive, hvor der er behov for at arbejde videre med patientsikkerheden, og når en række af tilsyn er gennemført på en bestemt type behandlingssted, udgiver styrelsen erfaringsopsamlingsrapporter, hvor erfaringer om problemområder videregives.

I nogle situationer opdager styrelsen særlige problemer, som kræver en specifik kampagne eller undervisning. Så udarbejdes der materiale eller afholdes temadage og webinarer, for at udbrede de gode løsninger.

Endelig står styrelsen altid til rådighed for rådgivning, hvilket mange benytter for at få vejledning om helt konkrete situationer, hvor man på behandlingsstederne kan være i tvivl om bl.a. hygiejne, borgernes rettigheder, håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme og meget andet.