Q&A for tandplejere

Del sidens indhold med andre

Her finder du spørgsmål og svar vedrørende tilsynet med tandplejerklinikker.

Behandlingsstedets organisering, herunder delegerede opgaver

Hvor beskrivende skal en skriftlig instruks være i forbindelse med delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed?

Delegering af forbeholdt virksomhed kræver følgende:

  • Den eller de personer, som opgaven skal delegeres til, skal udvælges med omhu og samvittighedsfuldhed.
  • Personer, der har fået delegeret en opgave, skal oplæres i arbejdet.
  • Tandplejeren skal føre løbende kontrol med udførelsen af opgaven.
  • Der skal være skriftlig instruks(er) om det arbejde, der bliver delegeret.

Den skriftlige instruks skal muliggøre, at medhjælpen kan udføre den delegerede forbeholdte virksomhed, fx en tandrensning, patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Instruksen skal være entydig og relevant for den, der skal udføre opgaven, og den skal som minimum indeholde:

  • en entydig og relevant beskrivelse af opgaven
  • en præcisering af, hvem den er rettet mod
  • dato for ikrafttrædelse
  • dato for seneste ajourføring
  • information om, hvem instruksen er udarbejdet af og hvem der er ansvarlig for delegationen.

Hvor detaljeret instruksen skal være, afhænger af, hvor stor en risiko for patientsikkerheden, der er forbundet med den sundhedsfaglige virksomhed, instruksen handler om.

Er der tale om delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, når klinikassistenter foretager intraorale røntgenoptagelser eller optagelser med orthopantomografer eller cephalostater?

Røntgenoptagelser, herunder intraorale røntgenoptagelser, optagelser med orthopantomografer og cephalostater, kan udføres af tandplejere, tandlæger og tandklinikassistenter med røntgenuddannelse, jf. Strålingsgeneratorbekendtgørelsen § 11 og bilag 5, 2.1 Det betyder, at klinikassistenter med røntgenuddannelse kan udføre røntgenoptagelser selvstændigt, uden at det sker på delegation.

I lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse § 10 fremgår det, at alle relevante arbejdstagere skal oplæres til og instrueres i at udføre arbejdet strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt, og det skal sikres, at deres kompetencer vedligeholdes og opdateres under inddragelse af relevant ny viden m.v.

Indikationen for optagelse af intraorale røntgenoptagelser skal stilles af en tandplejer eller en tandlæge. Indikationen for optagelse med orthopantomografer eller cephalostater skal stilles af en tandlæge.

Er der tale om delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, når klinikassistenter tager aftryk, fremstiller et provisorium, foretager tandrensning eller afpudsning?

Der er tale om delegation, når en autoriseret sundhedsperson med et forbeholdt virksomhedsområde, fx en tandplejer eller en tandlæge, bruger en medhjælp, fx en klinikassistent, til at udføre sundhedsfaglig virksomhed, der ligger inden for det forbeholdte virksomhedsområde. Det kan fx være aftryk, fremstilling af provisorium, tandrensning eller afpudsning af tænder.

Tandlæger har et virksomhedsområde, der er forbeholdt tandlæger, jf. Lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 49 stk. 1: ”Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.”

Tandplejere har et virksomhedsområde, der er forbeholdt for tandplejere, jf. Lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 65 stk. 4: ”Tandplejeres virksomhed omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder fjernelse af fyldningsoverskud, samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi. Endvidere instrumentel fjernelse af bløde tandbelægninger samt afpudsning af tænder og indsætning og aftagning af tandreguleringsapparatur.”

Læs mere i vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp

Er der tale om delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, når klinikassistenter foretager mundhygiejneinstruktion?

Mundhygiejneinstruktion, der har til hensigt at behandle sygdomme, såsom gingivitis, er forbeholdt virksomhed. Klinikassistenter, som skal udføre mundhygiejneinstruktion på en konkret indikation af sygdom i tænder, mund og kæber, skal derfor udføre dette på delegation. 

Mundhygiejneinstruktion, der alene har til hensigt at forebygge sygdomme, såsom gingivitis og caries, er ikke forbeholdt virksomhed, men skal selvfølgelig udføres patientsikkert og med omhu og samvittighedsfuldhed af den sundhedsperson, der varetager opgaven.  Et invasivt indgreb defineres som et indgreb med penetration eller kontakt til underliggende væv, for eksempel blodbanen, dog med undtagelse af indgreb i tændernes hårdtvæv.

Hvis den som delegerer en opgave, fx tandlægen, har journalført, at patienten har samtykket til en behandling på delegation, skal medhjælpen så også journalføre samtykket? Og hvad skal medhjælpen i øvrigt journalføre?

Hvis patienten har givet samtykke til tandlægen om, at en behandling må ske på delegation, og tandlægen har journalført dette, fx i forbindelse med journalføring af behandlingsplanen, er der ikke krav om, at medhjælpen også journalfører patientsamtykket, når den delegerede behandling udføres. Medhjælpen, som udfører behandlingen på delegation, skal journalføre den behandling, som udføres.

Hvornår skal en tandplejer henvise til en tandlæge?

  1. Tandplejeren skal henvise til en tandlæge, hvis der er tale om en risikopatient, der på grund af generelle lidelser og/eller tilstande eller på grund af medicinindtag har forøget risiko for komplikationer i forbindelse med en odontologisk behandling. Ved en risikopatient forstås i denne forbindelse blandt andet patienter med hjerte- og kredsløbslidelser, endokrine lidelser, transplanterede organer, psykiske sygdomme, visse hæmatologiske lidelser samt patienter, der har modtaget strålebehandling på hoved og hals. Patienten skal tilses af tandlægen inden behandlingen påbegyndes. Hvis patienten ikke vil lade sig undersøge af en tandlæge, skal tandplejeren undlade at behandle patienten.
  2. Tandplejeren skal henvise til en tandlæge, hvis patienten har et komplekst behandlingsbehov. Patienter med et komplekst behandlingsbehov er bl.a. patienter, der skal have ekstraktioner og efterfølgende protetiske erstatninger. Patienten skal tilses af tandlægen, inden behandlingen påbegyndes. Hvis patienten ikke vil lade sig undersøge af en tandlæge, skal tandplejeren undlade at behandle patienten.
  3. Tandplejeren skal henvise til tandlægen, hvis patienten ikke responderer som forventet på behandlingen. Patienten skal tilses af tandlægen, inden behandlingen fortsættes. Hvis patienten ikke vil lade sig undersøge af en tandlæge, skal tandplejeren undlade at behandle patienten.
  4. Tandplejeren skal henvise til en tandlæge, hvis patientens behandlingsbehov ligger uden for tandplejerens virksomhedsområde. Tandplejeren kan dog godt påbegynde behandlingen, før patienten er blevet tilset af tandlægen.

Hvilke instrukser for arbejdsgange og procedurer skal den virksomhedsansvarlige tandlæge/overtandlægen sikre er udarbejdet, og skal de foreligge skriftligt?

Dette målepunkt er ikke relevant på tandplejerklinikker, hvor der ikke er mere end en tandlæge tilknyttet klinikken.

De arbejdsforhold, der kan udgøre et svigt i patientsikkerheden, skal risikovurderes af den virksomhedsansvarlige tandlæge/overtandlægen. Afhængig af graden af alvorlighed skal den virksomhedsansvarlige tandlæge/overtandlægen sørge for, at der på klinikken er en arbejdsgang, der sikrer at risikoen mindskes i størst muligt omfang. Det kan fx omfatte, hvordan klinikken sikrer korrekt journalføring eller sikrer en procedure for rengøring på klinikkerne, der efterlever kravene i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Det er en sundhedsfaglig vurdering, hvorvidt den konkrete procedure skal dokumenteres skriftligt. Bemærk, at instrukser i forbindelse med delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed altid skal foreligge skriftligt

Tilsynsbesøg og tilsynsrapport

Hvad dækker de kategorier over, som klinikkerne placeres i efter tilsynsbesøg?

Tilsynsbesøgets resultater lægges til grund for en vurdering, der kategoriserer klinikkerne i en kategori fra 0-3, hvor der på klinikken i:

  • kategori 0 ikke er nogen problemer af betydning for patientsikkerheden
  • kategori 1 er mindre problemer af betydning for patientsikkerheden
  • kategori 2 er større problemer af betydning for patientsikkerheden
  • kategori 3 er kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.

I kategori 0 har klinikken opfyldt alle målepunkterne og skal derfor ikke foretage sig yderligere med baggrund i tilsynsbesøget.

I kategori 1 kan Styrelsen for Patientsikkerhed henstille til, at klinikken fremadrettet opfylder det eller de uopfyldte målepunkter. Styrelsen kan bede behandlingsstedet fremsende en handleplan for, hvordan man vil sikre, at de uopfyldte målepunkter opfyldes. Det vil fremgå af tilsynsrapporten, hvilke målepunkter der under tilsynsbesøget er vurderet at være uopfyldt.

I kategori 2 vil styrelsen stille krav om, at klinikken fremadrettet opfylder det eller de uopfyldte målepunkter. Kravet vil blive udtrykt ved et påbud, der er en sanktion, jf. Sundhedslovens § 215 b. Inden sanktionen bliver endeligt givet, får klinikken påbuddet i høring. Dette betyder, at klinikken kan indsende kommentarer vedrørende eventuelle faktuelle fejl i tilsynsrapporten. Bagrunden for at udstede et påbud kan fx være, at store dele af målepunktssættet er uopfyldt. I sådanne tilfælde kan styrelsen udstede et påbud om, at klinikken ændrer procedurerne, så målepunkterne fremadrettet er opfyldt. Når klinikken kan dokumentere, at målepunkterne er opfyldt, ophæves påbuddet. Ofte vil det kræve, at styrelsen kommer på et genbesøg for at sikre, at de ændrede procedurer er implementeret, mens klinikken er i drift. Et nyt besøg kaldes et reaktivt  tilsynsbesøg, og klinikken får en ny tilsynsrapport.

I kategori 3 kan styrelsen udstede et påbud om, at klinikken helt eller delvist skal indstille sin virksomhed. Denne sanktion er sjælden. Baggrunden kan fx være, at hele målepunktssættet er uopfyldt. I sådanne tilfælde kan styrelsen påbyde klinikken, at der ikke må foretages sundhedsfaglig virksomhed på klinikken, før klinikken har fjernet de problemer, der udgør en kritisabel risiko for patientsikkerheden. Denne sanktion kræver, at styrelsen kommer på et genbesøg for at sikre, at de ændrede procedurer er implementeret, og at klinikken evner og har viljen til at fastholde de ændrede procedurer, mens klinikken er i drift. Et nyt besøg kaldes et reaktivt tilsynsbesøg, og klinikken får en ny tilsynsrapport.

Hvilke krav stiller styrelsen til opfølgning på henvisninger?

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder for at sikre patienterne et sikkert behandlingsforløb, også når behandlingen skal foretages af flere forskellige sundhedsfaglige personer. Derfor har styrelsen fokus på klinikkens procedurer vedrørende henvisninger.

Ved intern henvisning af en patient fra en sundhedsperson til en anden i samme klinik kan aftalebogen sammen med patientens journal gøre det ud for en henvisning.
Når en tandlæge eksempelvis henviser patienten til en parodontitisbehandling hos en tandplejer i samme klinik, kan aftalebogen bruges til at dokumentere, at patienten har fået en ny tid. Og de fleste journalføringssystemer vil automatisk generere en journalnote i kontinuationen med information om, at patienten har fået en tid, når der bookes en tid i aftalebogen.

Ved henvisning af en patient til en anden klinik i tilfælde, hvor der ikke er mistanke om malign patologi, vil styrelsen gennem interview sikre sig, at der er en procedure for henvisning. I disse tilfælde er den henvisende sundhedsperson ikke forpligtet til at sikre sig, at modtageren har modtaget og forstået henvisningen.

Ved henvisning af en patient til en anden klinik i tilfælde, hvor der er mistanke om en malign patologi, vil styrelsen gennem interview desuden sikre sig, at der er en procedure for henvisning, der sikrer, at modtageren har modtaget og forstået henvisningen.

Hvis en tandplejer henviser en patient til en tandlæge med baggrund i at patienten er en risikopatient, behandlingsbehovet er komplekst eller patientens patologi ikke responderer som forventet på behandling, må tandplejeren ikke behandle patienten, før patienten har været hos en tandlæge.

Hvor langt tilbage i journalerne kigger den tilsynsførende?

Ved det sundhedsfaglige tilsyn ser Styrelsen for Patientsikkerhed som hovedregel på tre journaler pr. behandler på klinikken, udvalgt som stikprøver. Udvælgelsen sker med udgangspunkt i patientbehandlinger foretaget inden for de seneste uger. Der ses ikke på journalføring af ældre dato, medmindre det har relevans for opfyldning af målepunktet. Styrelsens organisatoriske risikobaserede tilsyn skal sikre patientsikkerheden fremadrettet.

Hvor skal rapporten offentliggøres?

Tilsynsrapporten bliver lagt på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside i 3 år.

I samme periode skal klinikken have rapporten liggende tilgængeligt på klinikken samt offentliggjort på klinikkens hjemmeside, jf. Bekendtgørelsen om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v.§ 21.

Hvorfor skal rapporten offentliggøres?

Offentliggørelsen skal ske, så patienterne kan orientere sig i rapporten forud for besøg på klinikken og af hensyn til transparensen i sundhedsvæsenet.

Informeret samtykke

Er accept til behandling det samme som informeret samtykke?

Et informeret samtykke til behandling indebærer ikke kun patientens accept af behandlingen, men også, at patienten har fået information om prognose og eventuelle komplikationer i forbindelse med den foreslåede behandling. Hvor det er relevant, skal patienten informeres om forsvarlige alternative behandlingsmuligheder. Informationen skal være begrundet i de konkrete kliniske fund, så patienten kan få mulighed for at vælge eller fravælge behandlingen på et oplyst grundlag.