Q&A for genoptræningscentre

Del sidens indhold med andre

Her finder du spørgsmål og svar angående tilsyn på genoptræningsområdet.

Spørgsmål og svar

Hvilke behandlingssteder er omfattet af tilsynet med genoptræningscentre?

Tilsynet med genoptræningscentre omfatter behandlingssteder, som varetager genoptræning under indlæggelse (sundhedslovens § 79, stk. 1 og 2), og på behandlingssteder, som varetager genoptræning efter udskrivning fra sygehus (sundhedslovens § 140).

Hvorfor omtales borgere, der får genoptræning, som patienter i tilsynets målepunkter?

I forbindelse med tilsynet bruges ordet ’patienter’, da der er tale om personer, som modtager sundhedsfaglig behandling. Vi er opmærksomme på, at de samme personer ofte benævnes som ’borgere’ på genoptræningscentrene.

Hvilke skriftlige instrukser skal foreligge og hvorfor?

Behandlingsstedets ledelse skal sikre, at der er skriftlige instrukser for personalet, der beskriver processer og arbejdsgange vedrørende overlevering af informationer mellem faggrupper, inddragelse af patienter og evt. pårørende i genoptræningsforløbet samt medicinhåndtering (på kommunale, døgnbaserede genoptræningsenheder, som varetager medicinhåndtering). De skriftlige instrukser skal sikre, at alle medarbejdere på de enkelte behandlingssteder altid kan orientere sig om, hvordan kritiske opgaver er organiseret på det konkrete behandlingssted.

Hvilke krav stilles der til journalføring af en sundhedsfaglig vurdering af patientens behov for genoptræning?

I kommunale genoptræningsenheder skal det fremgå af patientjournalen, at der er foretaget en sundhedsfaglig vurdering af, om patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau, samt hvilken sundhedsperson der har foretaget vurderingen. 

Hvilke krav stilles der til journalføring af informeret samtykke?

Patientens ret til selvbestemmelse er et grundlæggende princip i sundhedsloven. Et informeret samtykke til behandling indebærer ikke kun patientens accept af den aktuelle behandling, men også, at patienten har fået information om prognose og eventuelle mulige komplikationer i forbindelse med den foreslåede behandling. Patienten skal have mulighed for at vælge eller fravælge behandlingen eller dele af den på et oplyst grundlag, og hvis det er relevant, skal patienten informeres om forsvarlige alternative behandlingsmuligheder.

Det informerede samtykke skal fremgå af patientjournalen. Kravene til, hvor meget der skal skrives i journalen, afhænger af, hvor stor risiko der er for komplikationer og bivirkninger. Jo større risiko for patienten, jo mere detaljeret skal informationen og dermed også journalføringen af det informerede samtykke være. Er der tale om behandling uden større risiko for komplikationer eller bivirkninger, er det tilstrækkeligt at skrive i journalen, at patienten er informeret om behandlingen og eventuelle risici og accepterer behandlingen, uden nærmere specifikation.

Samtykket omfatter den konkrete og aktuelle behandling og skal indhentes inden behandlingen påbegyndes. Det er ikke nødvendigt at indhente et nyt samtykke for hver kontakt til genoptræningscenteret, så længe kontakten vedrører et pågående behandlingsforløb.