Q&A for fodterapeuter
Her finder du fagspecifikke spørgsmål og svar vedrørende tilsynet med fodterapeuter.
Spørgsmål og svar
Skal der være en håndvask i behandlerrummet?
Der skal foretages håndhygiejne før rene opgaver, efter urene opgaver og efter brug af handsker. Der skal også foretages håndhygiejne, hvis hænderne ikke er synligt rene, eller hvis de er våde. Der er således brug for nem adgang til, at behandleren kan udføre håndhygiejne korrekt, og i praksis kan det derfor være nødvendigt med håndvask i behandlerrummet.
Er de forskellige desinfektionsmetoder og steriliseringsmetoder lige gode?
Desinfektion: Desinfektion med fugtig varme er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige desinfektionsmetode. Smitteoverførsel og forurening af omgivelserne er reduceret mest muligt ved anvendelse af en opvaske-dekontaminator. Kemisk desinfektion bør kun anvendes, når udstyret ikke tåler varmedesinfektion.
Sterilisering: Autoklavering foretrækkes, men tørsterilisation kan også anvendes. Der skal anvendes en valideret sterilisator.
For yderligere information henviser Styrelsen for Patientsikkerhed til Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut, der i løbet af forsommeren kommer med en guide omkring valg af desinfektions- og steriliseringsmetoder.
Skal der bruges rengøringsmiddel i vandet ved desinfektion af udstyr?
Hvis desinfektionen består af kogning i for eksempel en gryde eller i en mikroovn, skal der bruges lavtskummende rengøringsmiddel (kaldes også detergent) i vandet. Udstyret skal efterfølgende skylles af under rindende vand og tørres. Hvis man bruger en opvaske-dekontaminator, skal der bruges rengøringsmidler efter producentens anvisninger.
Hvordan opbevares steriliseret udstyr?
- Opbevaring bør ske i lukkede skabe/skuffer for at beskytte mod støv, fugt, temperatursvingninger og sollys. Inden instrumenter tages i brug skal emballagen kontrolleres for skader og fugt samt sterilisationsdato.
- Oftest bruger man papir- eller folieposer eller egnede metalkassetter som emballage. Det skal være tydeligt, at emballagen er ubrudt i svejsningen eller autoklavetapen, og at udstyret har gennemgået hele sterilisationsprocessen.
- Sterilisationens holdbarhedstid er afhængig af den emballage, der er brugt, samt af antal håndteringer og opbevaring. I skemaet neden for kan man beregne vejledende holdbarhedstider
Eksempel: Er udstyr steriliseret og som første lag pakket i en autoklavepose (80 point), som opbevares i et almindeligt depotrum (75 point) er resultatet 80 plus 75 point = 155 point. Det fremgår af oversigten, at det vejledende svarer til to måneders holdbarhed.