Q&A for bandagister

Del sidens indhold med andre

Her finder du fagspecifikke spørgsmål og svar vedrørende tilsynet med bandagister.

 

Spørgsmål og svar

Skal der være en håndvask i behandlerrummet?

I forbindelse med behandling og undersøgelse er det vigtigt at begrænse muligheden for spredning af smitte mellem behandler og patient og mellem patienter. Derfor skal bandagister udføre håndhygiejne umiddelbart før og efter direkte kontakt med patienter og udstyr. Der skal derfor være adgang til håndvask med håndsæbe, håndsprit og engangshåndklæder i forbindelse med behandlingslokaler. Som udgangspunkt anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed papirhåndklæder, men man kan også benytte stofhåndklæder, hvis disse kun anvendes én gang efter vask ved min. 80° C. 

Lokaler, hvor der udføres behandling, skal rengøres på dage, hvor de bruges og derudover ved synligt snavs, støv etc. Vægge og gulve skal være vaskbare med glatte overflader, og borde, lejer og lign. skal let kunne rengøres og evt. desinficeres og være af materiale, der ikke sprækker eller på anden måde kan være formeringssted for mikroorganismer.

Hvilke krav stilles der til indhentelse af informeret samtykke?

Patientens ret til selvbestemmelse er et grundlæggende princip i sundhedsloven. Et informeret samtykke til behandling indebærer ikke kun patientens accept af den aktuelle behandling, men også, at patienten har fået information om prognose og eventuelle mulige komplikationer og bivirkninger i forbindelse med den foreslåede behandling. Patienten skal have mulighed for at vælge eller fravælge behandlingen eller dele af den på et oplyst grundlag, og hvis det er relevant, skal patienten informeres om andre forsvarlige behandlingsmuligheder. Samtykket gælder den konkrete og aktuelle behandling og skal indhentes inden behandlingen påbegyndes. Det gælder også for længere behandlingsforløb. Der skal altså ikke indhentes et fornyet samtykke undervejs i et forløb, medmindre der skal iværksættes en ny behandling.

Det informerede samtykke skal fremgå af patientjournalen. Kravene til, hvor meget der skal skrives i journalen, afhænger af, hvor stor risiko der er for komplikationer og bivirkninger. Jo større risiko for patienten, jo mere detaljeret skal informationen og dermed også journalføringen af det informerede samtykke være. Er der tale om behandling uden større risiko for komplikationer eller bivirkninger, er det tilstrækkeligt at skrive i journalen, at patienten er informeret om behandlingen og eventuelle risici og accepterer behandlingen, uden nærmere specifikation.

Hvordan indhenter man informeret samtykke, når man behandler børn?

Børn under 15 år kan ikke selv give samtykke til behandling og undersøgelse. I stedet skal forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke på vegne af barnet. 15-17-årige kan selv give informeret samtykke til behandling, men forældremyndighedens indehaver skal også have information og skal inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Hvor meget skal man skrive i journalen om indikation for behandling og undersøgelse?

For hver påbegyndt undersøgelse og behandling, skal det noteres i journalen, hvad indikationen er. Jo mere indgribende undersøgelsen eller behandlingen er, jo mere udførligt skal indikationen beskrives.

Ved simple tilstande, hvor den valgte undersøgelse eller behandling er indlysende, er det tilstrækkeligt med et ganske kort notat. En god tommelfingerregel er, at journalen skal give mening for en anden sundhedsperson.