Ord og begreber i tilsyn

Del sidens indhold med andre

Kort fortalt

Når vi får informationer, som stiller spørgsmålstegn ved patientsikkerheden et sted i sundhedsvæsnet, startes en oplysningssag. Hvis forespørgslen giver anledning til bekymring for patientsikkerheden indledes en tilsynssag. For at undersøge sagen bedst muligt, kan vi blandt andet bede om en udtalelse, journalmateriale eller en redegørelse, inden der træffes en afgørelse.

Oplysningssager og tilsynssager

Når vi får informationer, som stiller spørgsmålstegn ved patientsikkerheden et sted i sundhedsvæsnet, startes en oplysningssag, medmindre det er åbenlyst, at der uden yderligere oplysninger er grundlag for en tilsynssag.

En sag oprettes f.eks. på baggrund af en klagesag, et retslægeligt ligsyn eller en direkte indberetning til os fra sundhedspersoner eller borgere. Vi tager kontakt til den sundhedsperson eller det behandlingssted, som informationen omhandler. Der spørges ind til faktuelle forhold. Hvis forespørgslen giver anledning til bekymring for patientsikkerheden indledes en tilsynssag. Vi har to overordnede typer af tilsynssager - individsager og organisationssager.

Individsager

I individsager får den autoriserede sundhedsperson direkte personlig besked om sagen. Sagerne er omfattet af tavshedspligten, og arbejdsgiver vil i første omgang ikke blive inddraget i forløbet. Arbejdsgiveren kan dog efter samtykke fra sundhedspersonen inddrages, hvis styrelsen har brug for at indhente oplysninger om den pågældende sundhedsperson, eller der i forbindelse med opretholdelse af sundhedspersonens arbejdsmulighed kræves supervision.

Jævnfør §6, stk. 2 i Autorisationsloven har arbejdsgiver pligt til at afgive de nødvendige oplysninger for gennemførelse af tilsynet. Hvis vi vurderer, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden, vil vi iværksætte relevante sanktioner i henhold til §7-§10 i Autorisationsloven. Dette vil fremgå af autorisationsregistret og i visse tilfælde vil arbejdsgiveren få besked herom.

Organisationssager

I organisationssager er det ledelsen på det pågældende sted, som anmodes om en stillingtagen til sagen. Her er man bekymret for organiseringen på det pågældende sted, og ved fare for patientsikkerheden kan sagerne afgøres efter §215b i Sundhedsloven. Jævnfør §213a i Sundhedsloven kan styrelsen afkræve personer indenfor sundhedsområdet, de oplysninger som er nødvendige for tilsynet og disse personer er forpligtede til at give oplysningerne.

I organisationssager er det ikke den enkelte sundhedsperson styrelsen vurderer, men organisationen. Der kan dog sideløbende opstå en individsag, hvis man ved sagsgennemgang finder ud af, at en enkelt eller flere personer har handlet uforsvarligt.

Dokumenter i en tilsynssag

Når vi beder om en udtalelse i en sag, ønsker vi at sundhedspersonen eller ledelsen, som brevet er stilet til, beskriver en hændelse eller et patientforløb, som har fundet sted. Ofte bedes der samtidig om journalmateriale. Begge dele har til formål at oplyse en sag yderligere. Vi beder ofte om en udtalelse og journalmateriale i sager, hvor man undersøger om der skal oprettes en tilsynssag. Det sker ofte, at en sag lukkes igen, da man ikke finder et tilsynsaspekt.

I en redegørelse skal en sundhedsperson eller en ledelse gøre rede for, hvilke tiltag, der er foretaget for at undgå, at en lignende patientfarlig situation opstår igen. Her kan styrelsen få oplyst om en afdeling eksempelvis har taget en patientklage til efterretning og har handlet i sagen. Når der bedes om en redegørelse, er der ofte oprettet en tilsynssag.

Både en udtalelse og en redegørelse giver sagsparten en mulighed for at blive hørt.

Anmodning om yderligere oplysninger

En anmodning om yderligere oplysninger har til formål at oplyse en sag yderligere. En sådan anmodning kan anvendes i både en oplysningssag og en tilsynssag. Vi ønsker at oplyse en sag bedst muligt inden der træffes en afgørelse.