Væv og celler
Væv og celler er et felt inden for lægevidenskaben, som er i stærk vækst. Flere og bedre behandlingsmuligheder for barnløshed samt for en række sygdomme er resultatet af brugen af humane væv og celler.
Humane væv og celler bliver blandt andet brugt af:
- gynækologer, der oprenser sædceller i forbindelse med inseminationer
- fertilitetsklinikker, der laver IVF-behandlinger
- knoglebanker, der opbevarer knogler
- virksomheder, der opbevarer stamceller fra navlestrengsblod
- kommercielle virksomheder, der forarbejder chondrocytter til at behandle bruskskader med.
Tilladelse til at håndtere væv og celler
Alle vævscentre skal have en tilladelse fra os for at kunne håndtere humane væv og celler til brug på mennesker. Du finder blanketter til at ansøge om tilladelse på siden: Tilladelse til at håndtere humane væv og celler.
Ansøgningsgebyr
Pr. 1. januar 2023 er ansøgningsgebyret for en vævcentertilladelse 26.064 kr. for vævscentre og 759 kr. for vævscentre, der alene udfører insemination og i denne forbindelse alene foretager forarbejdning ved swim-up metoden.
Indberet bivirkninger og uønskede hændelser
På siden Bivirkninger og uønskede hændelser kan du indberette evt. bivirkninger eller uønskede hændelser der opstår i forbindelse med anvendelse eller håndtering af væv og celler.
Vi kontrollerer og overvåger
Vi stiller krav til kvaliteten og sikkerheden af de humane væv og celler, der bliver brugt i Danmark. Vi kontrollerer regelmæssigt alle danske vævscentre for at sikre, at de lever op til kravene i lovgivningen.
Kontrolgebyr
Pr. 1. januar 2023 er kontrolgebyret 23.666 kr. for vævscentre og 759 kr. for vævscentre, der alene udfører insemination og i denne forbindelse alene foretager forarbejdning ved swim-up metoden.
Lovgivning
- Bekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven)
- Vejledning om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduktion (nr. 9351 af 26. maj 2015)
- Vejledning om kvalitet og sikkerhed ved donation og testning af væv og celler (nr. 9356 af 26. maj 2015)
- Bekendtgørelse om assisteret reproduktion (nr. 672 af 08. maj 2015)
- Bekendtgørelse om kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (Vævsbekendtgørelsen – nr. 58 af 18/01/2019)