Den svære samtale om døden

Del sidens indhold med andre

Kort fortalt

Samtalen om døden og den sidste tid kan være svær at tage, men hvis personalet klædes ordentligt på og samtalen bliver systematiseret, kan borgerne få den værdige afslutning på livet, de ønsker. Læs, hvordan de systematiserer samtalen om døden på Vigerslevshus i Valby.

Vil du have en vågekone tilkaldt? Har du behov for at tale med en præst? Og har du nogle livretter, du gerne vil have i den sidste tid? Samtalen om døden og den sidste tid kan være svær at tage, men hvis personalet klædes ordentligt på og samtalen bliver systematiseret, kan borgerne få den værdige afslutning på livet, de ønsker.

På Vigerslevhus er Berit Juhl centerleder. Her har man en særskilt palliativ afdeling, hvor alle ansatte har en særlig uddannelse i palliativ behandling. Derfor er de gearet til de problemstillinger, der findes på området, og de ved, hvordan de skal tage de svære samtaler om døden og den sidste tid – og har de rette teknikker til det. Erfaringer og viden som personalet på Vigerslevhus’ andre afdelinger trækker på.

Alle bliver hørt med en forventningssamtale

Alle borgere på Vigerslevhus får en kontaktsygeplejerske tilknyttet, når de rykker ind på centret. Det skal sikre, at borgerne har en person, de kan være fortrolige med og som kender til deres specifikke behandlings- og plejebehov. Kontaktsygeplejersken taler med borgerne, når de kommer til centret ved en såkaldt forventningssamtale. Her spørger kontaktsygeplejersken borgeren og eventuelle pårørende om ønsker til den sidste tid, og de kommer omkring smertelindring, madvaner og behov for at inddrage pårørende – alt sammen for at gøre plejen så individuel som muligt.

"Det er vigtigt, at vi får taget samtalen som noget af det første. Det kan enten være inden, de kommer hertil, eller når de er ankommet. På den måde får vi sikret os, at vi fra starten får skrevet borgerens ønsker ned, så vi kan tilpasse vores behandling og pleje til den enkelte. Det betyder også, at vi har journaliseret samtalen til et senere tidspunkt, hvor det kan blive aktuelt, og at vi sikrer, at vi har fået borgerens ønsker, hvis det nu går meget hurtigt og borgeren bliver akut dårlig," fortæller centerleder Berit Juhl.

Løbende dialog med kontaktsygeplejersken

Kontaktsygeplejerskerne taler også løbende med borgerne om deres ønsker, når de kan mærke, at borgerne har lyst til det. Det kan for eksempel være, når de serverer kaffe og de naturligt kan få en dialog om livretter eller madønsker til den sidste tid.

"De lærer gode fif på uddannelsen til at få taget de lidt svære samtaler på en naturlig måde. Det kan for eksempel være ved at lægge hints ud om emner, som de ved fylder meget for de fleste borgere i den sidste tid," uddyber Berit Juhl.

På afdelingen plejer personalet også at sørge for, at der bliver stillet billeder frem af pårørende. Det kan ofte give anledning til at spørge ind til, om personen på billedet for eksempel skal komme og holde i hånd i den sidste tid.

Plejejournalen holder styr på borgernes ønsker

Berit Juhl fortæller også, at personalet bruger en sygeplejejournal på den palliative afdeling til at holde overblik over de forskellige borgeres særlige ønsker og behov til den sidste tid. I plejejournalen står ønskerne allerførst, så det sikres, at alle sundhedspersoner, der er involveret i behandling af borgeren ser det – det er i hvert fald svært at undgå, når afsnittet er placeret på startsiden. Det betyder, at både fysioterapeuten og social- og sundhedsassistenten kender til borgerens særlige ønsker, og ved, at borgeren for eksempel gerne vil have tilkaldt søsteren, når det er ved at være tid til at sige farvel.

Pårørende eller ej?

Hvordan kan man inddrage de pårørende i samtalen om ønsker til døden? På Vigerslevhus bliver de pårørende tilbudt at komme med til forventningssamtalen, hvis borgeren selv ønsker det. Det kan både være en god idé, hvis borgeren er meget dårlig eller lider af demens, og samtidig kan det give endnu flere nuancer til plejebehov og ønsker til den sidste tid.

"Vi vil rigtig gerne have de pårørende med ombord til forventningssamtalerne, fordi det er givtigt at få dem til at uddybe nogle af borgernes ønsker. Men borgerne står altid øverst, hvis der skulle være uoverensstemmelse mellem ønskerne fra pårørende og borgeren selv," slår Berit Juhl fast.

Har borgeren ingen pårørende træder personalet til, og arrangerer en holde-i-hånd turnus – for ingen skal dø alene, som Berit Juhl siger.