×

Tvang ved somatisk behandling

14. december 2017

Som læge eller tandlæge har du per 1. januar 2018 mulighed for – som en sidste udvej – at anvende tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile patienter. Formålet er at varetage denne sårbare patientgruppes interesser og sikre nødvendig behandling.

Anvendelse af tvang

Situationen 

Du kan overveje at anvende tvang, når der er et konkret og aktuelt behov for at behandle en varigt inhabil patient, som modsætter sig behandling, og hvor manglende behandling ville medføre et væsentligt forringet helbred. Det kan f.eks. dreje sig om tandbehandling, øjendrypning, behandling af fodsår hos diabetikere, anlæggelse af urinkateter, undersøgelse for alvorlig sygdom, f.eks. kræft, eller bedøvelse og kirurgiske indgreb, f.eks. amputation ved koldbrand.

Tvang kan anvendes inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner dvs. på sygehuse og i læge- og tandlægepraksis, men f.eks. også på plejecentre, på bosteder, i borgerens eget hjem, i den kommunale tandpleje m.v.

Bemærk, hvis der er tale om en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse, for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, vil det fortsat være muligt at behandle efter sundhedslovens § 19.

For at gennemføre tvangsbehandlingen kan det være nødvendigt at gøre brug af tvangsindgreb:

Fysisk fastholdelse og beroligende medicin

Du kan som læge eller tandlæge beslutte, at der skal anvendes fysisk fastholdelse eller gives beroligende medicin til patienten, hvis det er nødvendigt for at kunne gennemføre tvangsbehandlingen.

Bemærk, at det ikke er tilladt at bruge hjælpemidler, f.eks. bælte til fiksering eller andet til fastholdelse af patienten.

Tvangsindlæggelse, tilbageholdelse og tilbageførsel

Som læge eller tandlæge kan du beslutte at tvangsindlægge en patient på et offentligt sygehus, hvis det er nødvendigt for at gennemføre behandlingen. Bemærk at det er overlægen/overtandlægen (eller dennes stedfortræder) på den afdeling, hvor patienten tvangsindlægges, der træffer den endelige beslutning, om hvorvidt tvangsindlæggelsen skal ske.

Under tvangsindlæggelsen kan overlægen/overtandlægen (eller dennes stedfortræder) beslutte, at en patient skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis patienten har forladt afdelingen.

Det er også muligt at foretage personlig hygiejne ved tvang på patienter, der er tvangsindlagt.

For al tvang gælder, at den skal stå i et rimeligt forhold til behovet for behandling, at man skal bruge de indgreb, der er mest skånsomme for patienten, og at tvang ikke må erstatte andre beroligende og tryghedsskabende initiativer.

Patienten

Reglerne gælder for patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling. Det kan f.eks. være udviklingshæmmede, hjerneskadede og patienter med demens, som er omfattet af sundhedslovens § 18. Reglerne gælder dog ikke for patienter, der er omfattet af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Dine pligter som læge/tandlæge

Inden du beslutter at anvende tvangsbehandling, og før det iværksættes, skal du forsøge at få patienten til frivilligt at medvirke til behandlingen. Patienten skal inddrages mest muligt, og alle tillidsskabende tiltag skal være afprøvet, før en beslutning om at anvende tvang. En beslutning om tvangsbehandling skal desuden overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente. Det kan være tilfældet, hvis patienten er uafvendeligt døende. Når beslutningen er truffet, skal patienten underrettes om dens nærmere indhold, baggrund og formål.

Bemærk, at beslutningen om tvangsbehandling er gyldige i den periode, der er nødvendig for behandlingen, dog maksimalt i fire måneder. Tvangsbehandlingen skal afbrydes straks, hvis lovens betingelser ikke længere er opfyldt.

Beslutningen om at anvende tvang medfører følgende pligter for dig som læge eller tandlæge:

Informeret samtykke til behandling

Før du træffer beslutningen om at tvangsbehandle en varigt inhabil patient, er det et krav, at du har indhentet et stedfortrædende informeret samtykke til behandlingen fra nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig for den pågældende patient. Det er det samme krav som hidtil og fremgår fortsat af sundhedslovens § 18.

Alternativt skal du indhente faglig tilslutning fra en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på behandlingsområdet. Denne anden læge eller tandlæge må ikke tidligere have deltaget i eller være tiltænkt at deltage i behandling af den varigt inhabile patient.

Er det ikke muligt at indhente faglig tilslutning fra en anden læge eller tandlæge, kan du søge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilslutning til behandlingen, jf. sundhedslovens § 18, stk. 4.

Informeret samtykke til tvang

Ud over indhentelse af informeret samtykke eller faglig tilslutning til behandlingen, skal der også indhentes samtykke eller tilslutning til, at behandlingen gennemføres med tvang.

Det er også en betingelse for beslutninger om tvangsindgreb, at patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig har givet samtykke til tvangsindgrebet, eller at der er indhentet tilslutning til det fra en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på behandlingsområdet.

Tvangsprotokol

Ved enhver beslutning om og anvendelse af tvang i forbindelse med behandling af varigt inhabile skal der udarbejdes en tvangsprotokol. Tvangsprotokollen eller kopi heraf skal indgå i patientjournalen. Tvangsprotokollen skal blandt andet indeholde oplysninger om baggrunden for den beslutning, der er taget om anvendelse af tvang, varighed af tvangsbehandlingen, behandlingssted, m.v.. Se krav til indhold i bekendtgørelsen om tvangsprotokoller ved beslutninger og anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Erklæring til brug ved tvangsindlæggelse

Hvis du som læge eller tandlæge træffer beslutning om at tvangsindlægge en varigt inhabil patient i forbindelse med somatisk behandling, skal du udfærdige en erklæring, som skal i journalen. Erklæringen skal indeholde en række oplysninger om patienten, sygdomsforløbet, detaljer om det informerede samtykke m.v.. Se krav til indhold i bekendtgørelsen om erklæringer til brug ved tvangsindlæggelse ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Indberetning af tvang til Sundhedsdatastyrelsen

Du har pligt til at indberette til Sundhedsdatastyrelsen, når du træffer beslutning om:

  • tvangsbehandling
  • beslutning om anvendelse af fysisk fastholdelse
  • benyttelse af beroligende medicin
  • tvangsindlæggelse i forbindelse med tvangsbehandling
  • endelig beslutning om tvangsindlæggelse
  • tilbageholdelse og tilbageførsel

Har du truffet beslutningen som ansat på et sygehus, skal du foretage indberetningen i Landspatientregistret, hvor du også kan finde en generel vejledning samt en specifik registreringsvejledning om beslutning om tvang i somatikken. Indberetningspligten gælder fra 1. juli 2018.

Har du derimod truffet beslutningen som led i dit arbejde i primærsektoren, skal du foretage indberetningen via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). Indberetningspligten gælder fra 1. januar 2018.

Fristen for at indberette oplysninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile er senest den 10. i måneden, efter beslutningen er truffet.

Læs mere i bekendtgørelsen om pligt til indberetning og videregivelse af indberettede oplysninger om beslutninger om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Vejledning i klagemuligheder og klagefrister

Hvis det er dig, der har taget beslutningen om at anvende tvang, har du pligt til at vejlede den nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtige, som har givet informeret samtykke, om muligheden for at klage til Tvangsbehandlingsnævnet. Hvis klager ønsker det, er du også forpligtet til selv at indbringe sagen for nævnet.

Indbringes en sag for Tvangsbehandlingsnævnet, skal du sende sagens akter til Tvangsbehandlingsnævnet inden for 48 timer, hvis beslutningen om tvangsbehandling fortsat er gældende, og ellers indenfor 6 hverdage.

Oplysningsskema til brug for behandling af en klage-ved Tvangsbehandlingsnævnet

En klage har opsættende virkning. Det betyder, at du ikke må iværksætte eller gennemføre den påtænkte behandling, hvis der klages over beslutningen, indtil der er truffet afgørelse i klagesagen. Kun hvis beslutningen godkendes af nævnet, og betingelserne fortsat er opfyldt, kan behandlingen gennemføres med tvang.

Fristen for at klage til Tvangsbehandlingsnævnet er inden 2 år fra det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med forholdet, og senest 5 år efter forholdet fandt sted. Enhver med retlig interesse kan klage.

Delegation

Det er kun læger og tandlæger, der kan beslutte, at en varigt inhabil patient skal tvangsbehandles.

Som ansvarlig læge eller tandlæge må du dog gerne delegere selve gennemførelsen af tvangsbehandlingen til andre, f.eks. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, tandplejere og pædagoger. Det er dog stadig dig, der har det overordnede ansvar for behandlingen og for, at de andre personer, der medvirker i tvangen har fået klar og entydig instruktion.