×

Lægeattest og ansøgning om kørekort

1. august 2017

Ansøgningen om kørekort fungerer samtidig som lægeattest. Ansøgningen om kørekort er opbygget sådan, at ansøgeren på side 1 selv skal give en række nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om helbredet. Hvis der er sygdomme eller handicap, skal lægen beskrive disse nærmere. Det er vigtigt, at lægen udfylder samtlige rubrikker i konklusionen på attestens bagside. Lægeattest til kørekort skal sædvanligvis udfyldes af ansøgerens egen læge. Hvis en anden læge udfylder attesten skal dette begrundes på side at af attesten.

Den godkendte lægeattest til kørekort hedder officielt ”Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort” og benævnes normalt ”Kørekortattesten”. Det er altid den, der skal anvendes.

Derudover er der nu også en særlig attest, som skal udfyldes i nogle tilfælde, hvis ansøgeren har diabetes. Den benævnes ”Lægeerklæring om diabetes i forbindelse med helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort”, men benævnes normalt ”Diabetesattesten”. Den skal udfyldes og sendes med ved ansøgning om kørekort i Gruppe 2, hvis ansøger bliver behandlet med medicin, som kan medføre hypoglykæmi (insulin m.m.). Ved ansøgning om Gruppe 1-kørekort skal den udfyldes og sendes med, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.

Begge attester kan hentes nederst på siden.

Der stilles forskellige krav til helbredet afhængig af hvilket køretøj, der ansøges om kørekort til. Køretøjerne inddeles i kategorier og grupper. På ansøgningen skal det oplyses hvilken kategori, der ansøges om.

Kørekort- og diabetesattest

Kørekortattest

Diabetesattest