×

Q&A for fodterapeuter

19. maj 2017

Her finder du fagspecifikke spørgsmål og svar vedrørende tilsynet med fodterapeuter.

Skal der være en håndvask i behandlerrummet?

Der skal foretages håndhygiejne før rene opgaver, efter urene opgaver og efter brug af handsker. Der skal også foretages håndhygiejne, hvis hænderne ikke er synligt rene, eller hvis de er våde. Der er således brug for nem adgang til, at behandleren kan udføre håndhygiejne korrekt, og i praksis kan det derfor være nødvendigt med håndvask i behandlerrummet.

Er de forskellige desinfektionsmetoder og steriliseringsmetoder lige gode?

Desinfektion: Desinfektion med fugtig varme er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige desinfektionsmetode. Smitteoverførsel og forurening af omgivelserne er reduceret mest muligt ved anvendelse af en opvaske-dekontaminator. Kemisk desinfektion bør kun anvendes, når udstyret ikke tåler varmedesinfektion.

Sterilisering: Autoklavering foretrækkes, men tørsterilisation kan også anvendes. Der skal anvendes en valideret sterilisator.

For yderligere information henviser Styrelsen for Patientsikkerhed til Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut, der i løbet af forsommeren kommer med en guide omkring valg af desinfektions- og steriliseringsmetoder.

Skal der bruges rengøringsmiddel i vandet ved desinfektion af udstyr?

Hvis desinfektionen består af kogning i for eksempel en gryde eller i en mikroovn, skal der bruges lavtskummende rengøringsmiddel (kaldes også detergent) i vandet. Udstyret skal efterfølgende skylles af under rindende vand og tørres. Hvis man bruger en opvaske-dekontaminator, skal der bruges rengøringsmidler efter producentens anvisninger.

Hvordan opbevares steriliseret udstyr?

  • Opbevaring bør ske i lukkede skabe/skuffer for at beskytte mod støv, fugt, temperatursvingninger og sollys. Inden instrumenter tages i brug skal emballagen kontrolleres for skader og fugt samt sterilisationsdato.
  • Oftest bruger man papir- eller folieposer eller egnede metalkassetter som emballage. Det skal være tydeligt, at emballagen er ubrudt i svejsningen eller autoklavetapen, og at udstyret har gennemgået hele sterilisationsprocessen.
  • Sterilisationens holdbarhedstid er afhængig af den emballage, der er brugt, samt af antal håndteringer og opbevaring. I skemaet neden for kan man beregne vejledende holdbarhedstider

Du kan finde vejledende holdbarhedstider for emballage og opbevaring af steriliset udstyr i tabellen nedenfor.

Eksempel: Er udstyr steriliseret og som første lag pakket i en autoklavepose (80 point), som opbevares i et almindeligt depotrum (75 point) er resultatet 80 plus 75 point = 155 point. Det fremgår af oversigten, at det vejledende svarer til to måneders holdbarhed.

Pakkemateriale  Point
Første lag  
      Autoklavepapir (non woven, cellulose og polyesterfibre) 40
      Autoklavepose (papir og folie, svejset) 80
      Metalkassette ("Strindbergkassette") 20
Andet lag før autoklavering (kun B-autoklaver)   
      Autoklavepose (papir og folie, svejset)  100
Ekstra beskyttelse (straks efter autoklavering)      
      Tynd plastpose med lukket knude 400

Opbevaring Point
Lokale                                                                          
     Behandlingsrum          50
     Almindeligt depotrum  75
Placering i lokale  
     Åbne hylder  0
     Lukkede skabe  100

Holdbarhed ud fra point
Point                Holdbarhedstid
 1 - 25             24 timer
 26-50  1 uge
 51-100  1 måned
 101-200  2 måneder
 201-300  3 måneder
 301-400  6 måneder
 401-600  1 år
 601-750  2 år