×

Q&A for bosteder

Opdateret 19. juni 2017

Her finder du fagspecifikke spørgsmål og svar vedrørende tilsynet med bosteder.

Vi får også tilsyn af kommunen, og de ser på mange af de samme ting. Hvorfor skal vi kontrolleres af to instanser?

Styrelsen for patientsikkerhed fører tilsyn i henhold til sundhedsloven. Derudover kan der også føres tilsyn med udgangspunkt i andre love, bl.a. serviceloven. Kommuner kan tillige vælge at etablere andre tilsyn, som kan have forskellige fokus.

Hvad tæller som en sundhedsfaglig ydelse?

Ved en sundhedsfaglig ydelse/sundhedsfaglig behandling forstås jf. sundhedsloven § 5 undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, førstehjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Det kan eksempelvis være medicinhåndtering, sårpleje, kateterpleje mm.

Hvilke typer bosteder kan få tilsyn?

Styrelsen for patientsikkerhed arbejder efter begrebet: ”Risikobaseret tilsyn”. Styrelsen udvælger bosteder, hvor der foregår sundhedsfaglig virksomhed, f.eks. medicinhåndtering mm., og på baggrund af stikprøver.

Hvis man har borgere, der bor som i eget hjem og er visiteret til en socialfaglig ydelse, og som er selvadministrerende med medicin, hvilke målepunkter er det så relevant for personalet at forholde sig til?

Det er som hovedregel kun bosteder, der udfører sundhedsfaglig virksomhed, f.eks. medicinhåndtering mm., som der bliver ført tilsyn på.

Hvad dækker en instruks for sundhedsfaglig dokumentation over?

Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for personalet, hvor det fremgår, hvad personalets opgaver og ansvar er i forhold til føring af, opbevaring og adgang til optegnelser, der indeholder sundhedsfaglig dokumentation. Der skal også være anvisninger til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation.

Hvornår – hvis nogensinde – skal vi forholde os til fravalg af livsforlængende behandling (hvis det fx er et bosted for unge)?

Ledelsen skal udarbejde en instruks for, hvordan og hvornår personalet skal anmode om en lægelig vurdering af patienterne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling. Relevansen af dette afhænger således af, hvem der for tiden bor på det pågældende bosted, og det er altid en læge, der afgør det i forhold til den konkrete patient.

Vi dokumenterer i en socialfaglig journal, hvor det ville virke meget mærkeligt at dokumentere hud, slimhinder, seksualitet, respiration. Skal vi det?

I botilbud har ledelsen ansvar for at sikre, at sundhedsfaglig virksomhed, herunder en stillingtagen til de 12 sygeplejefaglige områder, jf. vejledning nr. 9019, på stedet bliver ført i journalen. Ved journalen forstås ordnede optegnelser, som indeholder de sundhedsfaglige optegnelser i en ordnet journal.

Hvordan håndterer vi fx målepunkterne om håndhygiejne? Borgerne bor jo i eget hjem, så hvordan giver det mening i vores kontekst?

Målepunktet omhandler personalets håndhygiejne under udførelsen af de sundhedsfaglige behandlinger, og skal sikre, at der ikke sker smittespredning til dem selv, deres familier eller andre.

Vores beboere håndterer deres sygdomme hos lægen og i samarbejde med lægen – vi ved ofte slet ikke, om og hvornår de går til lægen. Hvornår har vi en forpligtelse vil at holde os orienteret om dét?

Hvis personalet ikke er vidende om en kontakt til læge eller behandling, så kan personalet ikke holdes ansvarlig for samme. Hvis personalet udfører sundhedsfaglig behandling for en beboer, f.eks. medicinhåndtering, skal det sikres, at det foregår i et samarbejde med den behandlende læge. Den behandlende læge har derved pligt til at informere relevante samarbejdspartnere, hvis der f.eks. er ændringer i medicin.

Hvad betyder ”samtykkekompetence og handleevne”, og skal vi forholde os til det?

Der skal i hver behandlingssituation tages stilling til, om patienten er habil, og i stand til at give et informeret samtykke. Hvis patienten ikke er i stand til dette, skal den person, som er helbredsmæssigt ansvarlig for patienten, give samtykke til behandling.

Hvad betyder ”øvrige fund med patientsikkerhedsmæssig risiko”?

De enkelte målepunkter repræsenterer bestemte patientsikkerhedsmæssige risici, hvis målepunktet ikke er opfyldt. Der kan være andre fund under tilsynet, som kunne udgøre en patientsikkerhedsmæssig risiko – disse kan anføres under øvrige fund.

Pædagoger vil have meget svært ved at håndtere alle referencerne til lovgivning og sundhedsfaglige vejledninger. Findes der nogle nemmere indgange til den her viden?

Det er ledelsens ansvar at udfærdige instrukser, der nøjere beskriver, hvordan personalet skal håndtere de sundhedsfaglige vejledninger i dagligdagen.

Hvis man har et bosted med sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, hvilke sundhedsfaglige ydelser kan man så uddelegere til pædagogerne, og hvor meget uddannelse kræver det?

Det er ledelsens ansvar at udfærdige instrukser, der nøjere beskriver, hvordan personalet, afhængig af faglige kompetencer, håndterer sundhedsfaglige ydelser på bostedet hele døgnet jf. bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. BEK nr.1219.

Mine pædagoger har været på fem dages kursus i medicinhåndtering – er der nogle regler for, hvilke opgaver de så må varetage?

Det er ledelsens ansvar at udfærdige instrukser, der nøjere beskriver, hvordan personalet, afhængig af faglige kompetencer, håndterer sundhedsfaglige ydelser på bostedet hele døgnet jf. bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. BEK nr.1219.

Hvad er vores ansvar, når borgerne køber håndkøbsmedicin og kosttilskud uden vores vidende?

Dette spørgsmål drøftes aktuelt i Kommunernes Landsforening med ministeriel, regional og kommunal deltagelse. Styrelsen for Patientsikkerhed er også med i drøftelsen, og der er ikke nogen afklaring for nuværende.

Vi er ikke med på FMK. Hvad betyder det for tilsynet?

Ingen målepunkter er afhængige af, om bostedet er koblet op på Fælles Medicin Kort, FMK.

Hvordan defineres et bosted og hvornår betegnes det som et behandlingssted?

Sociale tilbud til børn, unge og voksne har forskellige betegnelser, f.eks. bosted, botilbud og opholdssted. De sociale tilbud anses som behandlingssteder, hvis de som en integreret del af tilbuddet udfører sundhedsfaglig behandling. Det kan f.eks. være misbrugsbehandling og håndtering af beboernes medicin, og det gælder uanset hvilken uddannelse, personalet har. Bosteder, der ikke udfører sådan behandling som en integreret del af bostedets tilbud, men hvor beboerne selv har kontakt med egen læge m.v. og f.eks. selv opbevarer og doserer egen medicin, er derimod ikke behandlingssteder.

Bliver alle bosteder udsat for det samme tilsyn, eller bliver tilsynet tilpasset afhængigt af typen af bosted?

Der udvælges bredt imellem store og små, private og offentlige bosteder. De målepunkter, der anvendes, er de samme, men de tilsynsførende afpasser selvfølgelig dialogen til det bosted, der får besøg. Dog er der sket revision af målepunkterne fra 2017 til brug i 2018. Varigheden af tilsynsbesøget kan variere afhængigt af størrelsen af behandlingsstedet.

Hvad skal behandlingsstedet være opmærksom på for ikke at falde tilbage til business as usual?

Det er vores erfaring, at der er meget læring at hente fra vores tilsyn. Personalet har mange steder givet udtryk for, at de oplever, at instrukserne giver mening, og at det er en tryghed, når der er instrukser og vejledninger at støtte sig til. For at sikre en varig ændring skal der være løbende ledelsesfokus på at instrukser og vejledninger bliver omsat til praksis. De målepunkter, vi bruger, når vi fører tilsyn med landets behandlingssteder, offentliggør vi på siden Temaer og målepunter. Formålet med det er, at både de behandlingssteder, som udvælges til tilsynsbesøg, og de, der ikke gør, løbende kan gennemgå målepunkterne og lære af dem i en lokal kontekst.