×

Ord og begreber i tilsynssager

5. februar 2018

Her på siden finder du forklaringer på ord og begreber, der anvendes i tilsynssager.

Undersøgelsessager og tilsynssager

Når Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, får informationer, som stiller spørgsmålstegn ved patientsikkerheden et sted i sundhedsvæsnet, startes en undersøgelsessag.

En sag oprettes f.eks. på baggrund af en klagesag, et retslægeligt ligsyn eller en direkte indberetning til styrelsen fra sundhedspersoner. Styrelsen tager kontakt til den sundhedsperson eller det behandlingssted, som informationen omhandler. Der spørges ind til faktuelle forhold. Hvis forespørgslen giver anledning til bekymring for patientsikkerheden indledes en tilsynssag. Styrelsen har to overordnede typer af tilsynssager - individsager og organisationssager.

Individsager

I individsager får den autoriserede sundhedsperson direkte personlig besked om sagen. Sagerne er omfattet af tavshedspligten, og arbejdsgiver vil i første omgang ikke blive inddraget i forløbet. Arbejdsgiveren kan dog efter samtykke fra sundhedspersonen inddrages, hvis styrelsen har brug for at indhente oplysninger om den pågældende sundhedsperson, eller det i forbindelse med opretholdelse af sundhedspersonens arbejdsmulighed kræves supervision.

Jævnfør §6, stk. 2 i Autorisationsloven har arbejdsgiver pligt til at afgive de nødvendige oplysninger for gennemførelse af tilsynet. Hvis styrelsen vurderer, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden, vil styrelsen iværksætte relevante sanktioner i henhold til §7-§10 i Autorisationsloven. Dette vil fremgå af autorisationsregistret og i visse tilfælde vil arbejdsgiveren få besked herom.

Organisationssager

I organisationssager er det ledelsen på det pågældende sted, som skal tage stilling til sagen. Her er man bekymret for organiseringen på det pågældende sted, og ved fare for patientsikkerheden kan sagerne afgøres efter §215b i Sundhedsloven. Jævnfør §213a i Sundhedsloven kan styrelsen afkræve, personer indenfor sundhedsområdet, de oplysninger som er nødvendige for tilsynet og disse personer er forpligtede til at give oplysningerne.

I organisationssager er det ikke den enkelte sundhedsperson styrelsen vurderer, men organisationen. Der kan dog sideløbende opstå en individsag, hvis man ved sagsgennemgang finder ud af, at en enkelt eller flere personer har handlet uforsvarligt.

Dokumenter i en tilsynssag

Når styrelsen beder om en udtalelse i en sag, ønsker styrelsen at sundhedspersonen eller ledelsen, som brevet er stilet til, beskriver en hændelse eller et patientforløb, som har fundet sted. Ofte bedes der samtidig om journalmateriale. Begge dele har til formål at oplyse en sag yderligere. Styrelsen beder ofte om en udtalelse og journalmateriale i sager, hvor man undersøger om der skal oprettes en tilsynssag. Det sker ofte, at en sag lukkes igen, da man ikke finder et tilsynsaspekt.

I en redegørelse skal en sundhedsperson eller en ledelse gøre rede for, hvilke tiltag, der er foretaget for at undgå, at en lignende patientfarlig situation opstår igen. Her kan styrelsen få oplyst om en afdeling eksempelvis har taget en patientklage til efterretning og har handlet i sagen. Når der bedes om en redegørelse, er der ofte oprettet en tilsynssag.

Både en udtalelse og en redegørelse giver sagsparten en mulighed for at blive hørt.

Anmodning om yderligere oplysninger

En anmodning om yderligere oplysninger har til formål at oplyse en sag yderligere. En sådan anmodning kan anvendes i både en undersøgelsessag og en tilsynssag. Styrelsen ønsker at oplyse en sag bedst muligt inden der træffes en afgørelse.

Sanktioner

Sanktioner gives aldrig uden en forudgående grundig undersøgelse.

En henstilling er en vejledning, der angiver, hvordan styrelsen vurderer, at en sundhedsperson fremadrettet bør forholde sig sundhedsfagligt i forhold til en given situation. Der er således ikke tale om en sanktion. Såfremt en henstilling ikke følges, kan styrelsen give et påbud. Styrelsen kan også vurdere, at en henstilling ikke er nok og gå direkte til et påbud.

Et påbud er en juridisk sanktion, og vil i individsager fremgå af autorisationsregistret. Hvis et påbud ikke følges kan en virksomhed risikere at få et påbud om at indstille sin virksomhed helt eller delvist, og en sundhedsperson kan få en virksomhedsindskrænkning, et arbejdsforbud, et skærpet tilsyn eller en autorisationsfratagelse afhængig af sagens karakter.