×

Øre-næse-halslæge- og anæstesiområdet: Informationsmøder om det sundhedsfaglige tilsyn

Opdateret 25. juni 2019

Styrelsen for Patientsikkerhed inviterer til informationsmøder om det sundhedsfaglige tilsyn på øre-næse-halslæge- og anæstesiområdet i 2019.

Vi vil på mødet informere om, hvad det sundhedsfaglige tilsyn indebærer, og hvordan det konkret foregår. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Målgruppen er ledere og/eller medarbejdere fra ørelægeklinikker, samt anæstesiologer og deres personale, der samarbejder med ørelægeklinikker.

Der kan deltage op til to deltagere fra henholdsvis ørelægeklinikker og anæstesiologivirksomheder.

Informationsmøderne finder sted på følgende datoer:

Region Nordjylland og Region Midtjylland

Tirsdag den 25. juni 2019, kl. 15.15-17.00
Golf Hotel Viborg 
Hans Tausens Alle 2, 8800 Viborg

Region Syddanmark

Tirsdag den 18. juni 2019, kl. 15.00-17.00
Milling Hotel Park
Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Region Hovedstaden og Region Sjælland

Onsdag den 26. juni 2019 kl. 15.00-17.00
Roskilde Kongrescenter
Møllevej 15, 4000 Roskilde

Temaet for 2019

Temaet for 2019 er diagnostik og behandling med fokus på det kirurgiske område samt sårbare patienter.

Tilmelding

Tilmelding skal ske elektronisk via link, der tilsendes jeres arbejde eller organisation.