×

Fængsler og arresthuse: Informationsmøder om det sundhedsfaglige tilsyn

21. januar 2019

Styrelsen for Patientsikkerhed inviterer til informationsmøder om det risikobaserede tilsyn med sundhedsfaglige forhold i fængsler og arresthuse i 2019.

Vi vil på mødet informere om, hvad det sundhedsfaglige tilsyn indebærer, og hvordan det konkret foregår. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Målgruppen er ledelsesrepræsentanter fra områdekontorer og institutioner. Ledelserne er velkommen til at tage relevant personale med, herunder fængselsbetjente og sundhedsfagligt personale fra institutionerne.

Informationsmøder

Informationsmøderne finder sted på følgende datoer:

Østdanmark

Torsdag d. 14. marts kl. 14-16
Roskilde Kongrescenter
Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Vestdanmark

Torsdag d. 11. april kl. 14-16
Campus Aarhus C
Ceresbyen 24
8000, Aarhus C

Temaet for 2019

Temaet for 2019 er diagnostik og behandling med fokus på det kirurgiske område samt sårbare patienter.